Det var den torsdag i januar, en helt normal skoledag. Min dansklærer kom ind i klassen, han åbnede lynhurtigt computeren og bad os om at sørge på google om Corona. Alle sad bag deres skæm og læste. Jeg søgte på ”kroner”, og sad og ikke fattede en pind. Men lige så snart jeg kom hjem, spurgte min mor ”har du hørte om den nye farlig sygdom?” så forklarede hun mig om Corona, og hvordan det hele hængte sammen. Så gik alvoren endeligt op for mig.
Fri for skolen og være hjemme midt i skoleåret, det lyder umiddelbart fedt, og det var det også i starten. Bare sidde derhjemme og spille med venner, være på min mobil i mange timer og være vågen til kl. 4 om morgen. Det lyder som en drøm, men så fik vi en besked om, at der blev hjemmeundervisning på teams. En helt ny måde, at går i skolen på, som jeg ikke kendte til. Kammeret skulle være tændt, der var mødepligt. Alle opgaver skal afleveres digitalt, og man skulle holde fokus helle tiden. For mig var det svært at være vågen, når man skulle sidde på sengen og ikke kunne sove. Det var også svært at få fat i læren for at får hjælp, når man skulle arbejde alene.
Det er gratis at oprette en konto