Forældre og børn: analyse af 'Lille knude'

Relationerne mellem forældre og børn, er unikt smukt og det kan roligt sige uden tvivl. Urolighederne om hvordan og hvor barnet omgås sætter sit præg i bekymringerne. At være tætknyttet med de mennesker man har nært i sit liv, er for nogen den bedste gave i livet. Men er man villig til at ofre sine egne behov for et andet menneske? Det er tilfældet i novellen Lille knude, som er skrevet af Gunnhild Øyehaug, her er Kåre og moren fysisk forbundet med en navlestreg, hvilket allerede bliver præsenteret i starten af novellen ”Kåre kom til verden med en navlestreng som ingen kunne klippe over”. Forholdet mellem forældre og barn er meget enkelt i vores forestillinger. Barnet kommer i daginstitution og forældrene fortsætter den daglige hverdag på arbejdet. Barnet får lov til at udvikle sig selv, med forældrenes opbakning og hjælp. Dette kan ikke tænkes at skulle begrænses, for sådan er vores forestillinger om et normalt liv.

Et forbundet liv mellem moren og Kåre

Kåre er båndet til sin mor igennem navlestregen som ikke kunne klippes over, da den var ”unormalt stærk”, dette resulterede i at de var forbundet for livet ”I er forbundet for livet, derom hersker ingen tvivl.”. Her skulle Kåre have sin mor med til alt, da de hænger godt sammen. Det gældte også drengestreger og andre former for aktiviteter en mor frivilligt ikke vil deltage i. ”Hun blev nød til at småløb rundt hele tiden, klatre i træer, hoppe i hø, spille fodblod, være med hjemme hos kammeraterne”, (…) ”Når de lavede ballade og drengestreger, lukkede hun øjnene. Stod uden for badeværelset når de smurte det ind i tandpasta”. Her kan vi også tydeligt se, at Kåre har været bundet til sin mor, hvilket betød at Kåre ikke har haft et privat liv, som moderen ikke var en del af. Her skulle både moren og Kåre begrænse nogle behov for, at kunne tilfredsstille hinandens behov. I det overordet eksempel, kan vi i hvert fald tydeligt se at moren tilsidesætter sine egne behov for Kåres skyld. Hun forsøger at ”gøre sig usynlig” for ikke at hæmme sønnens udvikling. Dette afspejler sig til moderens store omsorg til Kåre. Vi for et indblik i moderens tanker omkring hun er tæt forbundet med Kåre. ”Marianne havde i grunden ikke noget imod det. Det var på mange måder lettere at holde øje med det lille barn på den måde, hun vidste hvor han var til enhver tid, og hun kunne bare rulle navlestregen ind når hun mistede ham af syn, eller når han gemte sig.”. Moderen udtrykker hendes tanker i dette eksempel, og her kan vi læse at hun ikke har noget imod det. eksempet giver os derimod en fornemmelse af at det er en form for tryghedsramme for moderen, at vide hvor Kåre er og hvad han laver. Dette bunder i, at hun måske ikke kun er fysisk forbundet med ham, men også til at være knyttet til ham følelsesmæssigt.