Kærligheden er barmhjertig og venlig. Kærligheden er ikke misundelig, ikke pralende eller indbilsk. Den er ikke uanstændig eller selvisk. Den lader sig ikke ophidse, og bærer ikke nag. Den sørger, hvis nogen lider uret, men glæder sig, når sandheden sejrer. Kærligheden holder altid fast. Den er fuld af tillid, forventning og udholdenhed. Kærligheden varer evigt. 1. Korinther kap. 13 v. 4-8.
Kærlighed; En grundlæggende følelse af samhørighed. I ordbogen står der at kærlighed i gammel tid var fire forskellige ord; Eros, Agape, Amasitia og Caritas. Den seksuelle kærlighed, broderkærlighed, venskab og barmhjertighed.
Jeg synes kærlighed kan forstås på mange forskellige måder. Det kan være kærlighed til et andet menneske – et intimt forhold, til Gud, til sit barn, et dyr, en film, CD, en skuespiller, chokolade.
Men er det nu egentlig kærlighed? Man elsker et andet mennske, man elsker Gud, man elsker sit barn, man elsker et dyr, men elsker man en film? En CD? En skuespiller? Chokolade? Jeg elsker ikke en film, en CD, en skuespiller, chokolade – jeg kan lide det. Jeg har ikke et forhold til det.
”Jeg elsker hunde”. Men elsker jeg de små hårløse kræ der tisser på én, elsker jeg de kæmpestore voldelige, savlende og bidske pigbull terriers; nej! Jeg elsker min nabos hund Lady, jeg elsker King Rex, jeg elsker Bianca. Men jeg elsker ikke hunde generelt. Jeg elsker bestemte hunde, dem jeg har et forhold til. At elske og at kunne lide. De to begreber er ikke det samme, der er forskel. Elske er noget dybere – mere personligt. At kunne lide er noget overfladisk – jeg kan lide et fag, min cykel, en sportsgren.
Det er gratis at oprette en konto