Det var en mørk og dyster aften. Kriminalbetjent Per Mølgård sad som sidste mand og arbejdede over. Ligesom han havde slukket sin computer og var på vej hjem, ringede hans mobiltelefon. Med et suk tog han telefonen og sagde træt:
- ”Det er Per”
- ”Hej Per, det er Malene, vi har en sag. Direktøren for Mærsk er blevet dræbt. Kom med det samme”
Malene Nielsen var Per Mølgårds partner, de havde gennem mange år arbejdet sammen og løst flere sager på politistationen i Nærum. Per tog sin notesbog, der lå på bordet og hans jakke fra knagen, og så skyndte han sig afsted.
Der var i hvert fald ingen tvivl om, hvor det var, for der holdte samtlige politibiler med blinkende lys ude foran den fine villa. Han parkerede sin gamle mørkeblå Ford bagved alle politibilerne. Den høje hvide mur, der var rundt om hele grunden så ikke særlig indbydende ud. Buskene og træerne i haven stod helt skarpe, og blomsterne var nydelige. Elegant kom kriminalbetjent Mølgård under de gule og sorte bannere med skriften politi. Da han nåede op til hoveddøren blev han gået i møde af Malene.
- ”Hej Per, han ligger oppe ovenpå”
Kristian fulgte efter Malene ind i entreen. Studielamper hang i loftet og marmor gulvet skinnede stadig. Indretningen var minimalistisk og heller ikke særlig indbydende. Per fulgte med Malene op af trapperne. Gelænderet var af blankt stål, og for hvert et skridt Per og Malene tog op af den kolde marmor trappe, rungede det i hallen. Igennem døråbningen kiggede Per på offeret. Han kløede sig i nakken og rystede på hovedet. Direktør Gustav Svendsen lå i de blodige lagener, kold og med et tomt ansigts udtryk. Hans læber var blå, huden var bleg, og kroppen stiv. Per vidste at dette syn ville garantere ham endnu en søvnløs nat. Per gik ind i soveværelset hvor mordet var fundet sted. Fjernsynet kørte stadig. Retsmedicineren nærmede sig Per og Malene
Det er gratis at oprette en konto