Han vidste, det nu ville blive afsløret. De var ankommet til lejrskolen, efter en dødssyg cykeltur på næsten to timer.
I regnvejr.
De fik en halvtime til at indrette sig på deres værelser. Så skulle de
mødes.
De kunne høre en bil stoppe udenfor. De gik alle sammen nysgerrige ud, for at se hvem det var. Der stod en politibil med to politimænd i.
Politimændene gik hen til en af drengene og spurgte, om han kendte
Thomas Petersen. ,,Det er mig”, sagde Thomas. ,,Du følger med os på
politistationen”, sagde en af politimændene. ,,Hvad har jeg gjort?” sagde Thomas for at spille lidt uskyldig. ,,Det får du at vide på politistationen,” sagde en af
mændene. Thomas kunne høre de andre hviske. Han vidste straks, hvad
han havde gjort, og hans hjerte bankede så hurtigt som et tog med
fuldfart. Han var blevet helt bleg i ansigtet, og hænderne rystede. Han fik
håndjern på, hvis han nu ville prøve at flygte. Thomas’s lærer spurgte om,
hvad der var sket. Politimændene sagde: ”Det kan vi ikke udtale os om
endnu”. Farvel sagde mændene, og Thomas blev sat på bagsædet.
De kørte, og alle de andre var blevet stille. Læreren sagde: ,,Bare kom
Det er gratis at oprette en konto