Jeg kæmpede for at få vejret. Det var ikke lykkedes at ryste manden med haglgeværet af sig.
Jeg var på kanten til at løse mysteriet om drabet på den unge yndige danserinde fra den lokale bar. Min elskede danserinde med de håbefulde drømme, der aldrig blev til en realitet.
Hun stod altid i scenelyset og skinnede som en engel. I de forladtes by var der stadig en stjerne der skinnede indtil nu. Vi havde været venner siden gymnasiet, og vi havde oftest også flirtet en del, men vi var blevet enige om, at vores karrierer var vigtigere for os end hinanden, hvilket har været en fejltagelse fra mit vedkommende lige siden. Da jeg rejste til New York for at udleve mine drømme om at blive den mest succesrige journalist i den amerikanske historie, efterlod jeg hende til at udleve hendes drømme.
Der gik dog ikke en dag, hvor jeg ikke tænkte på hendes blonde hår og hendes blå øjne, som jeg kunne falde i søvn i. Vi blev ved at skrive sammen, og jeg kom mig aldrig helt over vores flænge. Hun drømte om at blive en skuespiller. Hun ville have lykkedes med det, hvis ikke hun havde besvær med replikkerne. Hun kunne ellers leve sig ind i enhver rolle, og til tider troede jeg ikke, at jeg kendte hende, da hun var på scenen, men hun var aldrig en anden end sig selv sammen med mig.
Det er gratis at oprette en konto