Det var en helt almindelig gråvejrsdag få dage før min mors 33-års fødselsdag. Jeg kom gående ned ad Frederiksberg Allé, på vej ned til min skole, hvor min veninde også gik, nemlig Den Franske Skole, og vi havde aftalt tidligere på dagen, at vi skulle lege sammen efter hun var færdig med skole. Jeg gik ikke i skole den dag, fordi det var tirsdag, og vi gik i skole hver anden dag, men siden vi ikke gik i samme klasse, skulle hun i skole tirsdag. Hun boede bare to lejligheder under os, altså nede i kælderen. Vi plejede altid at leje gemmeleg dernede, fordi det var så stort og mørkt. Nogle gange legede vi også med min nabo.
Hvorfor lige skolen?
Pludselig hørte jeg en velkendt lyd. Et fly. Jeg kiggede op mod flyet, hvor jeg så, at der ikke kun var ét, men fem fly.
Dagen der ændrede manges liv. 86 mennesker blev dræbt på Den Franske Skole. Foto: Erik Petersen.
Flagene på halerorene var blå, røde og hvide. Det var ikke tyskernes flag, som jeg havde set så mange gange. De havde nemlig sort, rødt, og gult flag. Jeg gik ind under halvtaget ovre på den anden side af Frederiksberg Allé. Jeg opdagede, at et af flyene havde retning mod. Jeg undrede mig i få sekunder, hvorefter jeg hørte en lyd, jeg havde hørt så mange gange. Især når tyskerne skød. Et af flyene styrtede direkte ind i en lysmast, og derefter ned i Den Franske Skole, hvor min veninde var tæt på at få fri. Jeg skreg efter min veninde og løb lidt væk. Jeg gik i panik, og kiggede efter hende inde i de sammenfaldne murbrokker, men hun var væk. Jeg blev ved med at skrige efter hende ovre fra den anden side af gaden.
Det er gratis at oprette en konto