Solen fulgte hele tiden efter ham, og han begyndte at få udslæt på huden. Den tørre, varme vind piskede mod hans kinder. Hvor længe skal jeg vente her? Tænkte han. Hvornår kommer han?
Den skingre lyd skar sig gennem Jar Jars hoved, ”hold kæft,” hviskede han og lyden stoppede omgående. Han satte sig lidt for hurtigt op og kunne mærke hans hoved snurre. Han gnubbede øjnene og kiggede på sit elektroniske ur. 11:30, tænkte Jar Jar, en halv time til. Han havde aftalt med Malo, at de skulle mødes ved den store bygning i midten af byen ved middagstid. Malo var hans bedste ven, faktisk var han den eneste ven han havde. Jar Jar havde aldrig været god til at snakke med andre mennesker, men det var anderledes med Malo, han var speciel. Jar Jar hoppede ud af sengen og skyndte sig ud i køkkenet. Han tog en tallerken og et glas og satte det ind i et skab. Derefter tastede han noget på panelet ved siden af og 30 sekunder efter, lå der en lun toast på tallerkenen, og glasset var fyldt op med æblejuice. Han skyndte sig at sluge mad-en og ilede videre ud til badeværelset. Ude på badeværelset så han ham selv i spejlet. Rødt, pjusket hår, som nåede lidt længere ned end ørerne. Store brune øjne og en glat rødbrun hud. Det samme som altid, tænkte Jar Jar og åbnede det lille skab ved siden af spejlet. Han satte munden helt hen til skabet og åbnede munden, så alle tænderne var synlige. Ikke lang tid efter kom det et lille ”bip”, og Jar Jar trak munden til sig igen. Han kiggede endnu en gang i spejlet og tjekkede de skinnende hvide tænder. Da han skiftede tøj, lagde han mærke til at der stod noget på dens mærke. Jar Jar Salvatio, tænkte han, det var længe siden at han havde fortalt nogen sit fulde navn, og havde derfor selv været tæt på at glemme det et par gange før. Han rystede tanken af sig, tog sit hoover board, løb ud af døren, hoppede op på boardet og fløj af sted.
Det er gratis at oprette en konto