”i krise og krak-året 1929 da jeg blev fordrevet til denne kolde verden” (Strofe 4, linje 21-22)
En internt fordreven person er en person, der er flygtning i sit eget land – Derfor får vi af vide, at jeg personen er flygtning inferensmæssigt, lige fra da han bliver født i 1929.
Digtet kan læses på to planer, men der er hele tiden en forbindelse imellem de to planer. De spejler nemlig hinanden igennem hele digtet.
Derfor viser de to planer i digtet os, at der ikke er så stor forskel på mennesker; lige meget hvor vi kommer fra, er det de samme tanker og følelser, vi gør sig. Det kan vi måske tolke som digtets måde at udtrykke, at begreber som ”lande” ikke er det, der i virkeligheden giver os identitet som mennesker. I stedet er det måske alt det, vi har tilfælles: At vi er mennesker, der bliver født, lever og skal dø.
I alle liv er der udfordringer og smerte, som når man skal bevæge sig fra et kendt sted til et nyt og ukendt sted. Til gengæld viser digtet os også, at man kan vænne sig til de nye omgivelser. Det sker for både indvandreren og jeget(jeg-personen) efter at han er blevet født. Begge to kommer til at føle sig helt hjemme det nye sted.
Det er gratis at oprette en konto