Analyse af H.C. Andersens eventyr 'Klokken'

``Den fattige dreng, der gik ind i den mørkeste, mest tætte del af skoven, hvor tornene rev hans fattige klæder itu og ansigt, hænder og fødder til blods. Eventyret ``klokken`` giver os en forståelse af, teksten handler om at der en klokken, som alle i byen forsøger at finde, dog er ikke alle er effektive. Teksten er skrevet af H.C. Andersen 1 1845. Det er en skøn og lærerige eventyr til både børn og voksende. Man bliver suget ind i historien, og man føler hvor smukt og vidunderlig naturen og menneskes evne til at gå på jagt efter drømme og ønsker er. Mulighed for menneskernes evne til at opnå sin drømme, ligger ikke kun i vores muligheder, men at hvis man har vilje og styrke så kan man nå sit mål og hver vej og hver retning kan føre os til det succes man søger.

Klokken er en kunsteventyr som er skrevet i 1845, af H.C. Andersen. Det er et eventyr, hvilket kan ses på de mange eventyrtræk, som forekommer i eventyret. Eksempelvis klokken, der bliver beskrevet som et overnaturlige fænomen. Desuden har vi et eventyrligmiljø, der kan ses da vi har med en prins at gøre prinsen, den fattige dreng og talende aber. Prinsen og den fattig dreng har et mål, mission og prøvelse som de skal nå, hvilket også er eventyrtræk (hjemme ude hjemme). Et kendetegn i et eventyr er sproget er meget enkelt, hvilket Klokken også er. Klokken er en kunsteventyr da, vi har en forfatter (H.C. Andersen), der er brugt mange detaljer og beskrivelser som f.eks. klokkens lyde som vi bliver præsenteret til i starten og naturens smukhed, som vi bliver præsenteret for, her bliver naturen beskrevet meget eventyrligt, fortryllende og magisk. `` Havet, det store herlige hav, der væltede sine lange bølger mod kysten, strakte sig ud foran ham, og solen stod som et stort skinnende alter derude, hvor hav og himmel mødtes, alt smeltede sammen i glødende farver, skoven sang og havet sang og hans hjerte sang med; den hele natur var en stor hellig kirke, hvori træer og svævende skyer var pillerne, blomster og græs det vævede fløjlsklæde og himlen selv den store kuppel``.