Som du ved, tog mig kære mand afsked d. 10. april. For at han kunne sejle i forvejen til Amerika og klargøre og organiserer vores tilkommende hjem. Mig selv og resten af vor es bagage, skulle ankomme 2 uger senere når alt var på plads og i orden. Jeg har desvæ- rre fået den sørgelige meddelelse om at skibet er forlist, og at Jacob min kæreste mand, gik ned med skibet og deraf død: ham jeg delte mine drømme, og håb og min fremtid med er nu død, jeg er chokeret, såret og vred- skibet de forsikrede alle om ikke kunne synke sank…. Hans lig er blevet fundet, de fragter det først til Halifax i Canada, dernæst til Dan- mark hvor han d. 3. juni vil blive bisat på Assistens Kirkegård. Jeg er i den dybeste sorg jeg nogensinde har oplevet og har ingen forestilling om hvad jeg nu skal stille op, jeg hverken spiser eller sover, hele natten ligger jeg og tænker på afdøde mand og hvordan tingene ku- nne have taget sig anderledes ud. Hvis vi dog bare var taget afsted sammen på min oprinde- lige rejsedato.
På den ene side har jeg lyst til at opgive alt og bare fordybe mig i den enorme sorg det brin- ger mig at han er væk og jeg aldrig skal se hans ansigt igen, aldrig skal han holde om mig me- re og aldrig skal jeg kysse hans kind igen, mit liv er på 4 dage blevet vendt op og ned, det føles som om min krop og sind er en fange i ensomhedens kolossale tomrum. Hvis jeg skulle tænke på mig selv og min fremtid og en mulig udvej fra dette ensomme fængsel, vil jeg udleve min mands og min drøm om Amerika…. Hvis ikke for min egen, så for Jacobs skyld: Det skylder jeg ham, med alt han satte på spild og ofrede for min skyld.
Det er gratis at oprette en konto