“Lær mig, o skov, at visne glad” er en salme, som Adam Oehlenschläger skrev i 1813. I 1851 blev der sat melodi til den, og salmen indgår nu i den Danske Salmebog, som salme nr. 537 og bruges oftest til begravelser.
Overordnet set handler digtet om, at det lyriske jeg gerne vil acceptere døden og ikke frygte den. Faktisk vil det lyriske jeg gerne lære at gå døden i møde uden sorg, men med glæde i stedet. Her mener han at kunne lære noget af skovens træer, der for ham at se visner med glæde. Det er pointen med digtets titel og første vers.
Den ydre komposition følger et fast mønster, “Lær mig, o skov, at visne glad” består af fire strofer. Hver strofe består af seks verslinjer og er bygget op efter et fast rimmønster. Herudover er der en bunden rytme i alle stroferne. Digtet har lige mange vers i hver strofe, samme rimmønster i alle strofer og samme rytme i alle strofer. Det er det der gør at formen i digtet er fast. Rimmønsteret ser således ud: AAbCCb. Første og anden strofe rimer med hinanden, og det samme gør fjerde og sjette strofe. Det kan kaldes en form for krydsrim, men det er også et omsluttende rim, der indrammer versets andet parrim CC.
Det er gratis at oprette en konto