Mediedækningen er godt i gang med at sætte dagsordenen for den offentlige debat og den fælles opfattelse af, hvor bekymrede vi skal være som samfund og befolkning. Medierne bestemmer. De bestemmer hvilke emner vi skal snakke om og hvilke bekymringer vi skal have. Dog er det ikke udelukkende uinteressante journalister der sidder og formidler det samme som myndighederne om og om igen. Nej. Sundhedsmyndighederne udnytter også medierne til, at komme ud med deres relevante råd og vejledninger. Medierne er eksploderet, hvad Coronakrisen angår, hvilket ikke nødvendigvis er godt eller skidt. Det handler om rigtig formidling. Men hvordan? Og hvem?
Det journalistiske synspunkt på Coronakrisen ligger for døden. Det er svært at konkludere andet, når man læser journalist Søren Schultz Jørgensens indlæg i Politiken fra 12. marts 2020, ”Karantæne til mediers vaner”. I debatindlægget udtrykker Søren Schultz sin bekymring for, at journalisternes dækning af Coronakrisen, kun gør tingene meget værre end de er i forvejen. Snakken om Coronakrisen fra et journalistisk synspunkt ender med at blive umulig, grundet manglende viden, inden det formidles til herre og fru Danmark.
På den ene side har det aldrig været lettere for os at deltage i den offentlige debat. Med internettets sociale medier og debatfora har vi fået nogle fantastiske muligheder for at dele og diskutere vores synspunkter og holdninger med andre. Problemet er bare, at dette emne ikke burde kunne diskuteres hvis det blev formidlet rigtigt, altså udelukkende gennem myndighederne og regeringen. På den anden side har mulighederne også givet stemme til vrede mennesker, som trykker caps-Lock i bund og udtrykker deres helt klare mening. Her har Søren Schultz helt ret, der skabes mistillid til journalistikken, hvilket skaber unødige debatter mellem borgerne i samfundet, fordi tingene ikke er klare nok.
Det er gratis at oprette en konto