Kristian Villesen, journalist for Information, skriver i sin artikel ”De pæne historier om krigen dækker ikke længere”, hvor det gennemgående tema allerede kommer til udtryk i rubrikken, at de danske krige i stigende grad beskrives som kliniske operationer, men at kritikere nu er begyndt at pille den forestilling ned.
Måden vi portrætterer krig på har ændret sig i løbet af de seneste årtier, mener Thomas Wegener Friis, krigshistoriker ved Syddansk Universitet. Han anfører at kravene om, hvordan krige skal se ud for offentligheden er blevet skærpet, og at de nu skal fremstilles som værende kliniske. Denne påstand er Claus Bundgård Christensen, historiker på RUC, enig i. Han mener, at både militærpersoner og beslutningstagere ikke siger tingene direkte til offentligheden, og at vi derfor ikke får alt at vide. Som eksempel på denne tendens kommer tekstens forfatter ind på en episode fra forsvaret, hvor kunstneren Simone Kærn var blevet hyret til at male et bataljemaleri af krigen i Libyen, men fordi hun valgte at male et billede hvor der i forgrunden lå dræbte og sårede civile, blev hendes udkast forkastet og en anden kunstner, Peter Carlsen, fik til opgave at fremstille bataljemaleriet.
Skribenten fremhæver også en analyse af de seneste 10 års krigsledere i fem danske aviser, som konkluderer at medierne følger magthaverne trop. De har nemlig en tendens til at angive det samme som magthaverne og stiller sig altså ikke kritiske, over for hvad der bliver sagt. Så når magthaverne fremstiller krigen som omkostningsfri, vil det være det der bliver bragt i medierne, og det understøtter blot offentlighedens billede af krigen som klinisk. Mikkel Brixvold, elitesoldat i frømandskorpset 2005-2008 og udsendt til Irak i 2007, forstår godt at forsvaret nedtoner snakken om civile ofre, fordi det er deres opgave, men det undrer ham, at medierne ukritisk vælger at bruge samme distancerede sprog, som han mener giver danskerne et meget naivt billede af krigene vi deltager i.
Det er gratis at oprette en konto