Lise redder verden

Der var engang en lille pige. Denne lille pige havde ingen venner og drømte tit at hun levede i en anden verden, hvor alle elskede hinanden og alle kunne lege sammen. På den skole den lille pige går på er der mange andre piger, men der er ingen der vil lege med den lille pige. En dag da den lille pige ligger i sin seng og drømmer sig ind i en anden verden, dukker der pludselig en kæmpe snegl op i hendes tanker, og med ét er den væk igen. Den lille piger vågner op med et sæt og ryster over hele kroppen. Hun rejser sig op fra sengen og kigger ud ad det lille vindue, der sidder i den mindste væg i værelset. Ude på gaden er der ved at være mørkt, man kan kun lige skimte den lille grønne bil, der holder parkeret for enden af vejen. Pludselig dukker der noget sært op nede ved bilen, en kæmpe snegl kommer krybende fra den ene side og er på vej over imod bilen. Det giver et sæt i den lille pige, og hun begynder at græde af skræk. Hendes mor kommer løbende ind på værelset og spørger hende om hvad der er galt. Den lille pige forklare, hvad hun har set, og hendes mor går hen og kigger ud af vinduet, men der var ingenting der ude, kun den lille grønne bil. Moderen tager den lille pige i hånden og tager hende med ud i køkkenet, hvor hun er ved at lave mad. Den lille piges far kommer ind i køkkenet og sætter sig på en stol, og begynder med at læse i sin avis. Moderen råber, at nu er der mad og sætter den sidste gryde på bordet. Efter maden går den lille pige igen ind på sit værelse for, at se efter om den kæmpe snegl stadig er ude på vejen. Og det er den. Den lille pige løber ud af sit værelse og ud af hoveddøren, så hun nu står ude på den mørke gade, hvor det kun er den ene lygtepæl, der lyser det hele op. Den lille pige går hen til sneglen, og da hun står helt henne ved den, begynder den at tale til hende. Den spørger efter, hvad hun hedder, og den lille pige svarer, at hun hedder Lise. Sneglen kigger på hende, og siger så, at det er et smukt navn og at det passer til hende. Lise rødmer og spørger så sneglen efter, hvad den hedder. Den kæmpe brune snegl svarer at den hedder Hr. Mogens. Lise bryder ud i et kæmpe grin da hun hører navnet. Da hun er færdig med at grine, spørger hun sneglen efter, hvordan det kan være at han er her, og hvad han dog laver her. Hr. Mogens svare, at han skal finde en prinsesse til hans verden. Lise afbryder ham og spørger efter, hvordan hans verden ser ud. Hr. Mogens kigger skræmt på hende, som om hun er skør, hvorefter han fortæller, at i hans verden har der været smukkere end noget andet sted. Han fortæller at, der har været kæmpe store vandfald og smukke blomster over alt. Og sidst men ikke mindst, så var alle der boede der venner, og de elskede alle sammen hinanden. "Men," siger han stille. Lise kigger på sneglen, og kan godt se, at han ikke er glad. Hun spørger ham efter, hvad der er galt siden han er ked af det. Der løber en tåre ned over sneglens lange følehorn og ned over dens mund. Lise går helt hen til sneglen og giver den et kram. Sneglen kigger hende i øjnene og fortæller at hans verden er blevet overtaget af en ond mand, og at der nu er sort over det hele, og ingen har det godt mere, og at hans verden kun kan reddes ved, at han finder en lille pige i denne verden, som vil være barn til den onde mand, en lille pige som Lise. Lise kigger på sneglen og siger, at hun gerne vil hjælpe ham med at redde hans verden. Sneglen smiler stille og siger så, at hun bliver nødt til at rejse med ham til hans verden, og at det kan blive en meget farlig rejse for en lille pige. Lise smiler til sneglen og siger, at hun nok skal rejse med ham til hans verden, også selvom at det bliver meget farligt. Hun sætter sig op på sneglens ryg, og sneglen kravler stille videre ned gennem gaderne med Lise på ryggen. Efter kort tid falder Lise i søvn, og hun vågner først, da de er ved en skov. Det er blevet helt mørkt, og Lise kan næsten ikke se de store mørke træer. Efterhånden som de kommer længere og længere ind i skoven, bliver det lysere og lysere, og da de har gået i 3 dage, kommer de til en åben plads midt i skoven. På pladsen er der en stor dør, foran døren står der to mænd. Sneglen kryber hen til mændene, og nu kan Lise se, at det ikke er to almindelige mænd, men det er to trolde, der står foran døren. Lise bliver lidt bange da hun ser de to grimme trolde. De to trolde fortæller, at de kun kan komme igennem døren hvis Lise kan nævne 100 forskellige dyr. Lise siger til sneglen, at det kan hun sagtens sige, og så begynder hun. Da hun er nået til 99 kan hun ikke komme i tanke om flere, så kommer hun til at kigge på Sneglen, hvorefter hun siger: "En kæmpe snegl." troldene kigger surt ned i jorden og åbner døren, så Lise og sneglen kan komme videre. Da de er kommet ind på den anden side af døren ser Lise for første gang Sneglens verden, som er helt sort. Sneglen siger til Lise at den onde man som de skal op til, bor i det største hus der ligger oppe på en bakketop. Sneglen og Lise bliver enige om at de må af sted, så de går den lange vej op til det store hus. Da de er halvvejs oppe ad bakken holder de en pause, fordi det er så hårdt for sneglen at bære Lise. Efter en hvilepause går de videre, og efter et godt stykke tid er de endelig ved hoveddøren til det store hus. De ringer på døren og manden kommer ud og lukker op. Han siger at de skal komme inden for. Lise og sneglen går med ind i huset og sætter sig ned. Manden siger, at hvis sneglen vil have sin verden tilbage, skal manden have Lise som sit barn og 40 mons. Sneglen og Lise tager sig en snak om hvad de skal gøre, og sneglen fortæller Lise at 40 mons er rigtig mange penge, men de bliver nød til at gøre det som manden siger og efter lidt tid bliver de enige om at Lise skal være Mandens barn, og de giver manden de 40 mons, som sneglen har skaffet fra et hemmeligt sted i sin verden. Sneglen vil ikke tage væk fra Lise, så sneglen spørger Manden om han også må bo hos Lise og Manden. Manden siger til sneglen at det er en aftale hvis de alle tre deler Sneglens penge, så det går sneglen med til. De hjælper alle tre med at få sneglens verden til at blive den verden som den var før, og de lever alle 3 lykkeligt i den nye verden.