Emil redder verden

Der var engang en lille dreng. Den her lille dreng havde ingen venner og drømte tit om at han levede i en anden verden, hvor alle elskede hinanden og alle kunne lege sammen. På den skole den lille dreng går på er der mange andre drenge, men der er ingen der vil lege med den lille dreng. En dag da den lille dreng ligger i sin seng og drømmer sig ind i en anden verden, dukker der pludselig en kæmpe snegl op i hans tanker, og med ét er den væk igen. Den lille dreng vågner op med et sæt og ryster over hele kroppen. Han rejser sig op fra sengen og kigger ud ad det lille vindue, der sidder i den mindste væg i værelset. Ude på gaden er der ved at være mørkt, man kan kun lige skimte den lille grønne bil, der holder parkeret for enden af vejen. Pludselig dukker der noget sært op nede ved bilen, en kæmpe snegl kommer krybende fra den ene side og er på vej over imod bilen. Det giver et sæt i den lille dreng, og han begynder at græde af skræk. Hans mor kommer løbende ind på værelset og spørger ham om hvad der er galt. Den lille dreng forklarer, hvad han har set, og hans mor går hen og kigger ud ad vinduet, men der var ingenting derude, kun den lille grønne bil. Moderen tager den lille dreng i hånden og tager ham med ud i køkkenet, hvor hun er ved at lave mad. Den lille drengs far kommer ind i køkkenet og sætter sig på en stol, og begynder med at læse i sin avis. Moderen råber, at nu er der mad og sætter den sidste gryde på bordet. Efter maden går den lille dreng igen ind på sit værelse for at se efter om den kæmpe snegl stadig er ude på vejen. Og det er den. Den lille dreng løber ud af sit værelse og ud ad hoveddøren, så han nu står ude på den mørke gade, hvor det kun er den ene lygtepæl, der lyser det hele op. Den lille dreng går hen til sneglen, og da han står helt henne ved den, begynder den at tale til ham. Den spørger efter, hvad han hedder, og den lille dreng svarer, at han hedder Emil. Sneglen kigger på ham, og siger så, at det er et smukt navn og at det passer til ham. Emil rødmer og spørger så sneglen efter, hvad den hedder. Den kæmpe brune snegl svarer at den hedder Hr. Mogens. Emil bryder ud i et kæmpe grin da han hører navnet. Da han er færdig med at grine, spørger han sneglen efter, hvordan det kan være at han er her, og hvad han dog laver her. Hr. Mogens svare, at han skal finde en prinsesse til hans verden. Emil afbryder ham og spørger efter, hvordan hans verden ser ud. Hr. Mogens kigger skræmt på ham, som om han er skør, hvorefter han fortæller, at i hans verden har der været smukkere end noget andet sted. Han fortæller at, der har været kæmpe store vandfald og smukke blomster over alt. Og sidst men ikke mindst, så var alle der boede der venner, og de elskede alle sammen hinanden. "Men," siger han stille. Emil kigger på sneglen, og kan godt se, at han ikke er glad. Han spørger ham efter, hvad der er galt siden han er ked af det. Der løber en tåre ned over sneglens lange følehorn og ned -