Jeg ligger stille og lytter på de forskellige lyde, som en mandag morgen bringer med sig. Jeg kan høre den sædvanlige trafik, som på en eller anden mærkelig måde har en beroligende virkning på mig, men jeg kan alligevel høre en anden lyd, som en lille knirken, noget der gør mig gladere uden jeg ved hvorfor. Måske tænker jeg på mor. Jeg ved, det er en lille Kongefugl, den er så lille, men har utroligt travlt, især her sidst på efteråret. Den skal spise sig mæt op til vinter og jeg ved den skal spise et hav af små bladlus hver dag for at overleve. Sådan som mor bare ikke ville. Jeg ved mange ting, fordi mor altid har fortalt mig ting, som jeg tror andre synes, er idiotiske, men som gør at jeg bliver gladere og husker mor bedre.
Nå pludselig vågner jeg op til virkeligheden, ud af min vågne drøm. Det er jo mandag for fanden og Regner, min dansklærer, afleverer stile tilbage. Hvad har hans idiotiske mor egentligt tænkt på, da hun valgte at ødelægge hans liv med sådan et spassernavn. Han er dum i forvejen og navnet får jo en til nærmest bare at grine af ham. Jeg hader ham og den stil og det kan kun blive dårligt. Far har sagt, at han er træt af, at jeg aldrig gider noget, at jeg ikke interesserer mig for hverken ham eller mit eget liv. Da han råbte i går forstod jeg godt, at den i hvert fald skal give et 7-tal. Mindst. Ellers kommer jeg ikke hjem. Jeg ved jo godt, at han et eller andet sted langt væk godt kan lide mig, men han er bare en lorte dårlig far til at fortælle mig gode ting og være stolt af mig. Ligesom mor altid var. Nu er der bare et mærkeligt sort hul, der hvor mor engang var. Lort og bare lort. Nogle gange hader jeg min verden.
Det er gratis at oprette en konto