Rygter og social angst i skolegården

Julie svarede hun ikke vidste noget, for det gjorde hun jo ikke. Det var ikke meningen det skulle ske overhovedet, men nu var det altså sket. Vi sad ude på skolegårdens bænk. Jeg gik lidt i panik. En stemme inden i mig skreg og bønfaldt mig om at skifte til et nyt emne eller bare stikke af. Jeg begyndte at tænde endnu en ny cigaret, for at slappe mere af og tog et langt sug af den liflige røg, der langsom gled ned gennem min hals. Julie sad ved siden af mig og kneb øjnene let sammen og forsøgte at gennemskue, hvad jeg tænkte, men jeg gav hende ikke en eneste chance, for at læse den angst i mit ansigt. Jeg lod bare den brugte røg sive ud gennem min næse. Hun så stadig lidt skeptisk ud, men jeg kunne se at hun stædigt holdt vejret for at trække hendes overvejelser af mit svar ud. Der gik lidt tid før hun begyndte at åbne munden op igen. ”Du ved godt at du kan fortælle mig alt ikke? Vi er jo bedste veninder ” sagde hun. Jeg sad og håbede på hun ikke ville snakke mere om denne sag, men nu følte jeg at det var min tur til at se lidt skeptisk ud. Hun troede ikke på mig, tydeligvis, men noget sagde mig, at hun ikke var helt så troværdig, som hun påstod at hun egentlig var. Hun så mig intenst i øjnene med sit ærligste smil på læben, mens jeg prøvede at skifte emne og lave lidt sjov med hende. Det virkede uheldigvis ikke for mig. I stedet så hun stadig bekymret ud. Hvor jeg, selvfølgelig, blev nødt til at forsikre hende om, at rygterne ikke rigtig var noget der passede. Jeg prøvede resten af dagen på at forsøge at vige uden om hendes spørgende blik, men hun havde virkelig absolut ingen tillid til mig. Det føltes som om hun overvågede enhver af mine bevægelser, men det var ikke kun hende, faktisk alle de mennesker der var omkring mig gjorde. Det var som om, jeg aldrig kunne være uset. Bare af at jeg gik forbi en gruppe piger, var det ligesom, at de stoppede deres samtaler for at glo efter mig. Det var fuldstændigt, som om hele verden fulgte med i mit liv nu og her. Endelig ringede klokken ud for sidste gang, jeg løb hurtig ud for at fange en taxa væk og bad taxachaufføren køre mig hjem med det samme. På vejen hjem tænkte jeg over rygterne om, at Daniel og jeg havde været sammen og lavet noget. Jeg lukkede øjnene lidt og sukkede. Noget af rygterne var rigtige nok. Det er ikke nogen hemmelighed at jeg rigtigt tog hen til ham forleden, da Markus havde slået op med mig. Jeg følte jeg var en dårlig veninde overfor Julie fordi Daniel var hendes ex kæreste. Men sket er sket, desuden vidste jeg også godt at Julie vidste hvordan han var, så jeg havde et håb om at hun ville forstå mig når jeg en dag var parat til at fortælle hende sandheden. I det da jeg ankom foran mit hus og jeg tog det første trin ud af taxaen, stod selveste min bedste veninde Julie lige foran mig. Jeg kiggede på hende, og havde svært ved at skjule min skam. Jeg kiggede på hende, mærkede klumpen i min hals og slap alle tårerne.