Psykiske lidelser: skizofreni og depression

En psykiatris diagnose og/eller lidelse, er blot et navn for en række symptomer, der oftest optræder samtidigt, og på denne måde udgør en psykisk sygdom. Oftest bliver man beskrevet som en sygdom, da det nemt kan definere hvem man er – dog er det ikke noget man er, men har, og derfor ikke kan tolke på sygdommen som navn, da den kan tolkes i mange forskellige grader og sammenhænge. Få sygdomme eller udviklingsforstyrrelser er vedvarende, men kan dog ved tidlig opmærksomhed, øge livkvaliteten og gøre en forskel for det enkelte individ.

Disse psykiske lidelser, dækker bl.a. ind under skizofreni, som også i særlig grad betegnes som den alvorligste sindssygdom. Årsagen til denne sygdom er ukendt, men de tydelige tegn på skizofreni, bunder sig i det arvelige og genetiske forhold. Symptomerne på skizofreni udgør sig ofte i dårlig hukommelse og ligeledes er de kognitive funktioner defekte, hvilket til sidst også har en effekt på at den gennemsnitlige person, ofte er dårligere begavet. De mest kendte symptomer vi kender for diagnosen, udgør sig i hallucinationer, altså sanseoplevelser der ikke er rigtige, samt vrangforestillinger, hvor den syge har en forkert opfattelse af en relativ sammenhæng. Behandlingen for skizofreni er varierende alt efter, hvor alvorlig og eftertænksom den er – her kommer ca. 20% aldrig i behandling, netop fordi den ikke altid bliver opdaget, eller taget hensyn til. Iblandt de behandlede patienter, får omkring 20% et forkert resultat, i forhold til at de viser hvordan de kan leve ligesom alle andre – hvilket ikke altid er tilfældet, da de ofte kan fejle mere, end det ser ud til. Derudover har 60% et episodisk forløb med gode og dårlige perioder, mens de resterende 20% bliver kronisk sindssyge, og ikke kan komme igennem deres behandling. Diagnosen, skizofreni, er baseret på det overordnede kliniske billede, i forhold til diagnosesystemet ICD-10, idet det endnu ikke er muligt at kunne stille diagnosen ud fra scanninger og undersøgelser, der dækker ind over kroppens reaktioner – men dog kun det psykiske billede, som ikke altid er helt nemt at få øje på. I sammenhæng med skizofreni, kan depression også udtales som en psykisk sygdom. Dog viser forskellen på disse, at man ved depression har en vedvarende negativitet, nedsat lyst og interesse, og er mere træt end normalt. Her adskiller de sig fra hinanden, da man ved skizofreni kendetegner det ’forstyrrede’ idet man igen ikke kan kende forskel på sig selv, og den person man ’forestiller’ sig til at være, samt de omgivelser der er med til at påvirke hjernen hos den psykiske. Depression kan tænkes at skylde dovenskab, da man oftest ligger i sengen og ingen energi, samt personlig svaghed, eller mangelende evne til at tage sig sammen, hvilket ikke er en definition på depression. Depression bliver ikke altid opfattet som en sygdom, af hverken lægen, sig selv, eller menneskerne omkring sig. Ligesom skizofreni, er symptomerne for depression ikke altid åbenlyse, hvilket derfor kan være svært at stille en diagnose, da det nemt kan fejltolkes. Behandlingen af depression, udspiller sig ofte fra medicin til samtaler, og kan i visse alvorlige tilfælde føre helt til elektrochok. Der findes mange former for depression. Herunder kender vi de mest almindelige, såsom fødselsdepression, som er en depression hos kvinder kort tid efter fødsel, i en fase med en masse drastiske ændringer i hormonerne og psykologisk eller socialt stress, i forhold til en masse forventninger. Den anden kender vi som vinterdepression, som dog også er meget hyppig blandt befolkningen.