Afhængig af sociale medier? Så har du højere risiko for at blive isoleret og ensom
Instagram. Facebook og TikTok. Sociale medier skal forbinde mennesker. Men de kan også gøre præcis det modsatte, viser nyt dansk studie.
Sociale medier gør det nemt at skabe kontakt og følge med i andre menneskers liv.
Men er man afhængig af sociale medier og for eksempel konstant skal tjekke opdateringer eller poste billeder af sig selv, kan det ifølge et nyt studie føre til færre venskaber, ensomhed og depression.
Studiet er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed og netop publiceret i tidsskriftet International Journal of Mental Health and Addiction.
Det bygger på data fra næsten 2.000 danskere i alderen 16-64 år, der to år i træk har svaret på spørgsmål om deres brug af sociale medier, deres mentale helbred og sociale relationer.
Det er første gang i en dansk kontekst, at forskere har undersøgt de potentielle konsekvenser af at være afhængig af sociale medier.
”Personer, der er afhængige af at være på sociale medier, har betydeligt højere risiko for at udvikle depression, føle sig ensomme og miste tætte sociale relationer sammenlignet med personer, der ikke er afhængige,” forklarer forsker og studiets hovedforfatter, Ziggi Santini.
Omkring 86.000 er afhængige
Det er gratis at oprette en konto