Rumænien: I 1920'erne havde det liberale parti magten Rumænien. De gik ind for en forceret industrialisering med specielle rettigheder til den rumænske kapital. Det udenlandske kapital dominerede allerede indenfor flere vigtige brancher - bl.a. olie. Styreformen var formelt borgerlig-demokratisk, men i praksis var den halvdiktatorisk, med en udemokratisk valglov, meget valgsvindel, hyppig brug af censur og undtagelsestilstand, politiske fængslinger, forbud mod kommunistpartiet - i 1924 - osv.
Efter store bondedemonstrationer kom det nationale bondeparti til magten i 1928. Partiet var ikke et rent bondeparti, men repræsenterede velstående bønder og dele af landets overklasse borgere
I 1938 gennemførte kong Carol II en svindelafstemning om et nyt politisk og økonomisk system og indledte derefter et personligt diktatur. I november mødtes han med Hitler, og da han vendte hjem blev lederen af Jerngarden og 13 andre af dens ledere henrettet. Også kommunisterne blev forfulgt. Økonomisk blev landet mere og mere afhængig af Tyskland. Overfor de andre stormagter påstod Carol, at han blev presset af Hitler, og han opnåede en garanti fra Frankrig og England om at de ville respektere landets integritet. Da Tyskland i 1939 invaderede Polen løb kongen ikke blot fra den gensidige forsvarsaftale, Rumænien havde undertegnet med Polen, men arresterede også de polakker, der senere forsøgte at flygte gennem Rumænien.
Det er gratis at oprette en konto