Vi gemmer os bag skærme, der hvor livet er meget nemmere.
Det er hårdere og hårdere at lægge telefonen fra sig, og se ud på den virkelige verden. Vi kigger væk, siger intet og fortsætter livet i vores egen lille digitale verden.
Der ligger en flok unge sammen på et teenageværelse, 3 piger og 2 drenge. En tv-serie kører på fjernsynet i hjørnet ingen ser den. De ligger alle sammen med deres telefon, ingen snakker sammen.
En af pigerne rejser sig op, og mens musikken spiller ud fra hendes telefon, siger hun: lad os lave en TikTok piger. De rejser sig med hver deres telefon i hånden, og ansigtet stadig klistret fast til skærmen. Pigerne lægger telefonen fra sig i et kort sekund ja lige nok tid til at lave dansen. Nu ligger der en video på TikTok med kommentaren tøsehygge #kvalitetstid.
Sådan en situation har jeg personligt oplevet flere gange, bare i løbet af det seneste halve år. Men det fik mig til at tænke på, verden er ramt af en pandemi der dræber flere 100tusinde mennesker og co2 udledningen er større end aldrig før. Kriser som disse er verden ramt af hver dag og samtidig fylder vi unge vores hverdag op med ligegyldige ting som likes, kommentarer, visninger og følgere.
Det er gratis at oprette en konto