Analyse af H.C. Andersens 'Det gamle Huus'

Jeg vil i denne opgave fortage en analyse af teksten ”Det gamle Huus”, som er skrevet er H.C. Andersen. Eventuret er udgivet i 1948 i samlingen ”Nye Eventyr”. I denne analyse, vil jeg gå i dybden med tekstens personer i en personkarakteristik, tekstens tema og miljø. Herefter vil jeg beskrive skrivestilen, ved at inddrage relevante analyseforhold til at bekrive tekstens form, blandt andet vil jeg understrege brugen af billedsproget og genretræk. Til sidst vil jeg perspektivere denne tekst til den litteraturhistoriske periode og give mit bud på en fortolkning af temaet og budskabet. I teksten støder man på emner, som ensomhed, venskab, det at være anderledes, nyt og gammelt.

”Det gamle Huss” starter i en medias res og som læser bliver vi hurtigt sat ind i problematikken i eventyret. ”Alle de andre Huuse i Gaden vare saa nye og saa nette, med store Ruder og glatte Vægge, man kunne nok see, at de vilde have noget at gjøre med det gamle Huus; de tænkte nok: hvor længe skal det skrummel staae til spektakel her i Gaden” (Andersen, 1848: s. 1, l. 14-19). Citatet beskriver, at alle andre på gaden, ikke bryder sig om det gamle hus og at de ønsker, at det ikke var der. Citatet er også med til at understrege antagonismeparet nyt og gammel, dette vil jeg komme nærmere ind på senere i analysen. Eventyret finder sted på en gade, med et meget ens miljø, hvor et enkelt hus skiller sig ud. Miljøet bliver beskrevet realistisk, dog med nogle overnaturlige og fantastiske hændelser. Tiden bliver ikke nævnt med årstal, da det er underordnet for budskabet, dog fornemmer man, at historien strækker sig over en længere periode, med et spring i tid, fra da den lille dreng var barn til han blev voksen. Den starter om foråret eller om sommeren, hvor solen skinnede og blomsterne spirede og da den gamle mand døde, var det vinter, da det sneede. Til slut er læserne taget med frem til når den lille dreng er voksen, hvor det var forår igen og hans lille kone planter en markblomst. Årstiderne og vejret er med til at beskrive stemningen i eventyret, dette kan man blandt andet se, da det sneede da den gamle mand går bort, dette er med til at gøre stemningen meget sørgmodig. Eventyret handler om en lille dreng, som får ondt af den gamle ensomme mand, som bor i det gamle hus. Det gamle hus, var næsten tre hundrede år gammelt og var meget faldefærdigt, men det specielle ved det gamle hus, var at husets ting og møbler havde menneskelige følelser og tanker. Den lille dreng synets det var så synd, at den gamle mand var så ensom, derfor gav han ham en af sine tinsoldater, så han ikke skulle være så alene. De to hovedpersoner, bliver venner, indtil den gamle mand går bort og huset bliver solgt. Huset købes af den lille dreng som voksen og hans kone, hvor de finder tinsoldaten i haven, hvilket bringer en masse minder frem i den lille dreng.