Elevernes motivation faldt og det blev endnu svære at opretholde sin selvdisciplin.
"Der er ingen grund til at hamstre rugbrød eller toiletpapir. Heller ikke i morgen.” Det var en del af statsministeren Mette Frederiksens tale på pressemødet onsdag den 11. marts 2020. Men en halv time efter at hun har fortalt at “Danmark lukker ned”, er supermarkederne fyldt med mennesker der næsten slås om varerne. Nu er vi igen i en nedlukning, men uden hamstring af rugbrød eller toiletpapir. Denne gang meget mere alvorligt. Denne gang i de kolde vintermåneder og mørke morgner og aftner.
Siden 11 marts 2020 har elever på ungdomsuddannelserne mødt ind til undervisningen på deres skærme om morgenen.
De skulle hurtigt sætte sig ind i de nye restriktioner og lære derfra. Siden har mange kun set deres venner på computerskærmen.
Elevernes motivation faldt og det blev svære at holde hovedet op. Vi unge har rigtig svært ved at holde motivationen oppe. Lærerne tror de kan give os flere skriftlige afleveringer uden det har nogen betydning for vores stress niveau. Alt bliver mere besværligt, når det hele foregår over nettet. Det er sværere at forstå opgaverne. Det er sværere at stille spørgsmål og få svar på ens spørgsmål. Det er klart at den virtuelle undervisning skal fungere for at vi elever skal kunne præstere korrekt. Men det bliver hurtigt svært når det er nødvendigt at sidde og kigge ind i en skærm 40 timer om ugen med nærmest ingen motivation for læring og endnu svære at opretholde sin selvdisciplin.
Det er gratis at oprette en konto