Den inspirerende nytårstale, der den 1. januar 2018 blev bragt på DR2, har åbnet øjnene for mange mennesker. Den dansk-kurdiske romanforfatter og menneskerettigheds forkæmper, Sara Omar, har skrevet en inspirerende og øjenvækkende nytårstale. Hun tager hul på det verdensomfattende tabu kvindeundertrykkelse. Hun vil ”gøre op med forældede normer, kulturer, religioner og livsødelæggende overbevisninger” (l.18). Kampen for og imod feminisme er med årene blevet et samtaleemne for mange. Sara Omar er en af de kvinder, der ligesom Louise Kjølsen, Ekaterina Andersen og Nikita Klæstrup, der er forfattere til bogen Ludermanifestet, har taget kampen op om kvindeundertrykkelse og retfærdige rettigheder.
Sara Omars nytårstale, kan betegnes som en lejlighedstale. En nytårstale indeholder som oftest både informative og politiske aspekter, og det lever Sara Omars nytårstale op til. Hun kommer ud med sine politiske meninger på en sofistikeret og politisk korrekt måde. Hun håner ikke folk, eller fortæller dem hvad de skal, og hvad der er rigtigt at gøre, men opfordrer dem ved at bruge vendingerne ”du kan” i stedet for du skal. Det er en opfordrende og motiverende måde. Sara Omar bruger genren, nytårstale, til at skabe forandring, da en nytårstale er en mulighed for at tale direkte til folket uden at blive modsagt. For at fange modtagernes opmærksomhed, bruger hun blandt andet apelformen patos. Brugen af patos er den mest gennemtrængende. Hun gør primært brug af patos i begyndelsen af sin tale. Hun starter talen ud med at forklare sine frustrationer over at blive set ned på og ikke føle sig værdig nok bare på bagrund af sit køn. Hun bruger styrkemarkører som ordene ”skyld, skam og ære” og ud over at være med til at styrke sin påstand, er ordene også patosberiget, da det er følelser alle kender, og som vi let kan relatere os til. Den generelle patos er følelsen af den undertrykkelse nogle kvinder føler. Gennem hele talen holder hun et højt følelsesmæssigt niveau, som også kommer til udtryk i filmklippet med Sara Omar. I filmklippet har hun en meget seriøs tone gennem hele talen, og man kan høre på Sara Omars stemme, at det er et emne, der betyder meget for hende, da Omars stemme en gang i mellem dirre lidt. Udover patos gør hun også brug af etos. Apelformen etos er med til at styrke Sara Omars troværdighed. Omars baggrund styrker hendes personlige etos, vi bliver bekræftet i, at hun ved, hvad hun snakker om. Hun er velformuleret og har et stærkt og varieret sprogbrug. I filmklippet med hende er hun meget intens i sit blik, der er rettet mod seerne, det gør, at seerne bliver endnu mere grebet af hende. Troværdigheden bliver styrket da hun fortæller, at hun har skrevet bogen Dødevaskeren. Da det er en delvis selvbiografi, går man ud fra, at Sara Omars historie om kvindeundertrykkelse er sand. Hun er oprindelig født i Irak, som er et land hvor kvindeundertrykkelse sker ofte, så vi som seer har ikke nogen grund til at tvivle på, at det hun fortæller, er sandt.
Det er gratis at oprette en konto