Analyse af Line Knutzons 1. Maj tale fra 2017

Den 1. Maj 2017 holdt dramatikeren Line Knutzon en satire-politisk tale for Politiken i anledning af arbejderbevægelsens internationale kampdag. Den har primært fokus på hendes synspunkter omkring regeringens beslutninger, og generelt hendes venstreorienteret holdninger til diverse emner. I modsætning til mange andre 1. Maj taler som normalt bliver afholdt i fælledparken, har Line Knutzon valgt at lave en video, hvor hun sidder i sin stue og taler. Hendes tale er som mange andre 1. Maj taler skrevet til en socialistisk målgruppe, og dog. Line Knutzons Tale har til sin vis et mere kommunistiske udgangspunkt, da hun gennem hele talen lægger meget vægt på, at hun snakker til sine “kammerater,” som stammer fra kommunismen. “MEN HVAD ER DET MED OS, KAMMERATER?”(S3, L102) Heri ses det at hun identificere sig med modtagerne, som indikerer, at hun ikke er modstander til sit publikum. Alt dette er altså baseret på pronominet “os,” som indgår i citatet.

Line Knutzons sprog er i høj grad præget af henholdsvis kommunikationssituationen, humor, sproglige- og retoriske virkemidler. Det er nemlig yderst usædvanligt at holde en 1. Maj tale fra sin stue. Men selvom Line Knutzon sidder mutters alene i sin stue og taler, kan man tolke, at hun ihærdigt prøver at få sit publikum til få en forsamlet følelse, da hun siger: “JEG ER SAMLET HER I DAG I MIN STUE FOR AT FEJRE ARBEJDERNES INTERNATIONALE KAMPDAG”(S1, L2) I talen ligger Line Knutzon utrolig meget vægt på, at vores samfund har udviklet sig til et enkelmandssamfund, hvor der lever enkeltmandsindivider. ENKELTMANDSINDIVIDER I ET ENKELTMANDSSAMFUND, DER LEVER INDIVIDUELLE ENKELTMANDSLIV, HVOR FOLK GÅR TIL ENKELTMANDSGYMNASTIK OG SPISER ENKELTMANDSKOST, REJSER PÅ ENKELTMANDSREJSER, STEMMER PÅ ENKELTMANDSPARTIER, DER HOLDER ENKELTMANDSLIVET OPPE”(S2, L34) Det fremstår heraf tydeligt, at Line Knutzon er frustreret over den situation samfundet står i. Hun påstår ligefrem, at det er enkelmandspartierne som opretholder enkeltmandslivet. Disse partier er højst sandsynligt højreorienterede, som fører en anden politik end den Line Knutzon formodentligt går ind for. Ser vi på talen fra et mere sprogligt perspektiv, er den meget præget af den uformelle stil, hvilket især springer i øjnene ved brugen af versaler gennem hele talen. Dette giver et indtryk af, at afsenderen råber talen ud til hele nationen. Derudover gør Line Knutzon ivrigt brug af retoriske spørgsmål. “HVILKET PARTI KAN SKABE UDVIKLING? OG HVAD ER UDVIKLING EGENTLIG? ER TIGER-BUTIKKERNE UDVIKLING?”(S2, L43) Dette opfordre modtageren til at reflektere, men inddrager på samme tid også publikummet i talen, da de automatisk ville tage stilling til spørgsmålet. I talen bruger Line Knutzon også en finurlig afslutning på en sætning, som man normalt ikke ser så tit: “HOV HOV, KAMMERATER ARTER ARTER! HER MÅ JEG STOPPE OP I EN VOLDSOM PARENTES”(S2, L56) Det er på ingen måde normalt at man sige parentes ordret, men det hænger nok sammen med, at hun som sagt er dramatiker. En anden ting man skal bide mærke i, er disse “arter arter” der kommer efter hun siger kammerater. Her prøver hun at fremstille et ekko, som skal understrege, at hun er et alene, da mennesker ifølge hende er blevet til enkeltindivider. Men selvom Line Knutzon er dramatiker, er hendes argumenter opstillede lige efter bogen. “LANDBRUGET KAN, LIGE MEGET HVOR MANGE ARBEJDSPLADSER OG SÅKALDT VÆKST DET AFSTEDKOMMER, IKKE VÆRE INDE I NOGEN GOD UDVIKLING. DER ER INGEN TVIVL BLANDT FORSKERE OG VIDENSKABSMÆND OVER HELE KLODEN! LANDBRUGET ER DEN STØRSTE SYNDER, HVAD ANGÅR KLIMAET.”(S2, L57-62) Hvis vi går slavisk igennem denne argumentation, kan vi sætte flueben ved alle kriterier. Starter vi med belægget: “Landbruget er den største synder, hvad angår klimaet”. Dette belægger grundlag for påstanden som er: “Landbruget kan ikke være inde i nogen god udvikling.” Disse to er sat sammen af hjemlen: “Man er ikke i god udvikling hvis man er en stor synder inden for klimaet.” Påstanden har rygdækningen: “Der er ingen tvivl blandt forskere og videnskabsmænd over hele kloden.” Heri forekommer der en styrkemarkør: “Der er ingen tvivl.” I argumentationen er der også en gendrivelse som kommer i forkøbet for modstandere: “Lige meget hvor mange arbejdspladser og såkaldt vækst det afstedkommer”