Debatterende artikel –kropsaktivisme, overvægt og sundhed
I dagens udviklede samfund sniger nye problematikker sig ind i den offentlige debat. En af de omdiskuterede emner er fedme og håndteringen deraf. Kan man virkelig være fed eller overvægtig og på samme tid være sund? Spørgsmålet kan være svært at svare på i et postfaktuelt samfund, hvor holdninger vægtes ligeså højt som videnskab og teori. I sit debatindlæg ”Det hedder hverken ’fed’ eller ’overvægtig’. Det hedder ’tyk’” (bragt i Politiken d. 30 august 2019) taler Dina Amlund for dette udsagn og diskuterer, at der er i dag opstået en ”tykfobi”, som krænker tykke mennesker. Overlægen Jens-Christian Holm udtrykker sig også om sagen i interviewet ”Kropsaktivister gør overvægtige en bjørnetjeneste” (bragt i Politiken d. 3. marts 2017). Han er tro overfor sin profession og forholder sig videnskabeligt til spørgsmålet. Desuden tilføjer Merima Ljubovic et eksempel på dette perspektiv i sit debatindlæg ”Farlige kropsidealer: Tykke-Idas kropsaktivisme kan få 14-årige Nanna til at vælge sofaen fremfor håndboldtræning” (bragt i Politiken d. 28 november 2017). Ved at udfolde sagen kan man kigge på forskellige synspunkter og konkludere, hvilken man er mest enig i.
Det er klart, at der er mange forskellige holdninger til dette emne, og at ét rigtigt svar kan være svært at finde. Dette lukker op for en mangesidet debat, hvor meninger til emnet kastes frem og tilbage. Måske er problemet egentlig ikke fedme som sygdom, men den samfundsmæssige undertrykkelse af tykke mennesker. Dina Amlund argumenterer netop for denne holdning. Hun udtrykker, at der i det moderne samfund er opstået et dehumaniserende åg, som hun kalder det, imod tykke mennesker. Det er kommet som følge af, at der med samfundsmæssig konsensus er blevet opfundet en normalvægt for begge køn. Det er altså blevet normalt for borgere at bruge konstruerede ord som overvægtig og overvægt, da de har fået et udgangspunkt at bedømme ud fra. ”Og den sproglige konstruktion har kun til formål at andetgøre tykke mennesker og placere dem godt og grundigt uden for normens accept og respekt,” skriver Dina Amlund. Sprogkonstruktionerne virker nedgørende, fordi der med den er fulgt en ide om, hvordan en normal og sund krop ser ud, og at dén i hvert fald ikke er stor og rund.
Det er gratis at oprette en konto