Da jeg var 15 år, var jeg rigtig tyk, og den grimme dreng. Jeg blev mobbet hver dag i skolen jeg havde ingen venner ud over min bedste ven Bastian. Jeg blev ved med at spise, jeg tror det var en slags spiseforstyrrelse. Mine forældre vidste ikke hvad de skulle gøre de havde snakket med lægen men ingenting hjalp mig. Jeg spiste, spiste og spiste, det var som om mine hjerne tvang mig til det. En dag kunne jeg høre mine forældre snakke om det. Min far ville have mig på julemærkehjem men det ville min mor ikke. Hun var bange for jeg ville føle mig unormal. Næste morgen gik jeg ned i stuen, og det virkede faktisk helt normalt som om de ikke havde snakket om det. Jeg pakkede og tog i skole, jeg fulgtes selvfølgelig med Bastian.
Da vi kom hen til skolen var det hele som det plejede de seje drenge kom hen og drillede mig og kaldte mig fede, tykke og store nørd. Jeg blev ked af det og løb ud på toilettet. Bastian gik ind i klassen og fortalte det til vores lærer men hun gjorde ikke noget ved det. Det eneste hun sagde det var at de nok bare gjorde det for sjov. Da skolen sluttede tog jeg grædende hjem og fortalte det til min mor og far. Vi snakkede om hvad jeg skulle gøre i flere uger og jeg sagde til dem at jeg gerne ville på julemærkehjem. Det tog mine forældre et par dage om at beslutte sig, men de begge sagde ja til sidst selvom min mor ikke var glad for det.
Det er gratis at oprette en konto