Folkeskolen: Ligesom en karrusel

”Godmorgen alle sammen, og velkommen tilbage og velkommen til niende klasse.”

Lige præcis det første vi hørte, efter den højlydte klokke, havde ringet. Tilbage til hverdagen igen. Den samme rytme man efterhånden har levet i, i de sidste mange år. Sådan er det bare at gå i folkeskole. Man bliver ældre og ældre, og fagene bliver sværere og sværere. For den sags skyld, bliver lærerne også mere sure og strenge.

Fuldstændig ligesom en karrusel. En karrusel på ti år med folkeskole. En folkeskole karrusel måske? Jeg ville ønske, at det var en af dem, der ikke kørte så hurtigt, så man kunne nå at hoppe af. Det har jeg i hvert fald lyst til en gang imellem. Skolen kan være rigtig hård, modbydelig, kedelig, udmattende, og ikke mindst spild af tid, eller det føler jeg i hvert fald. Jeg ved selvfølgelig godt, at hvis vi ikke havde folkeskoler, ville det være meget svært at få en uddannelse, men somme tider er skolen en stor, kedelig og uoverskuelig karrusel. Det samme og det samme, om og om igen, rundt i ring igen og igen. I hvert fald når det gælder skolen. Lige pludselig er der gået endnu et år, og endnu et årgangsskift venter forude, men det er ved at være slut. I folkeskolen er der en masse fag som vi skal have, uanset om vi vil det eller ej. Vi har også ti års undervisningspligt, og jeg synes, at det er vildt, at vi allerede har overstået ni af dem. Med de her ti års undervisningspligt, kan vi heller ikke slippe udenom folkeskolen. Men her om et år når vi har afsluttet niende klasse, kan vi selv vælge hvad vi vil. Vi kan selv vælge hvem vi vælger at blive i sidste ende. Hvordan vores liv kommer til at forme sig. Så er det slut med det vi SKAL, og begyndelsen på vores egen formning som ingen andre end os selv, skal være med til at bestemme.