Vi har valgt at arbejde med emnet: Demokrati i folkeskolen, da vi mener, at demokratiet er én af de grundlæggende værdier i vores samfund.. I folkeskolelovens formålsparagraf står der:
”Skolen forbereder eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens undervisning og hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati.”1
På baggrund af ovennævnte citat er det således ikke kun vores pligt som kommende folkeskolelærere at lære eleverne om demokrati, men også vores opgave at sikre, at det bliver udøvet i praksis ved at lade eleverne deltage i demokratiske beslutningsprocesser i klassen
Ud fra ovenstående lyder min problemformulering således:
Hvilke demokratiformer eksisterer i folkeskolen? Og om udøvelse af demokrati egentligt er muligt i folkeskolen?
Eksisterende demokratiopfattelser i folkeskolen
Der er mange forskellige demokratiforståelser, hvilket gør kravet om demokrati i folkeskolen svært at konkretisere. Ifølge fremmedordbogen defineres demokrati således; ”..stat m. folkestyre; flertalsstyre i samarbejde med mindretallet. Der er dog ikke altid mulighed for at udøve demokrati i skolen, som vi gør i samfundet. Imidlertid må skolen/læreren forsøge at inddrage demokratiet med de muligheder, som er til stede.
Iflg. Hans-Erik Lystrups bog Ideologi og Politik er der 2 overordnede former for demokrati henholdsvis repræsentativt demokrati og direkte demokrati. Vi har i kraft af Grundloven et repræsentativt demokrati i Danmark. Det vil sige et styre, hvor borgerne i form af afstemning vælger kvalificerede og kompetente repræsentanter, som skal repræsentere befolkningens mening.
Det er gratis at oprette en konto