Analyse af 'Præsten i Vejlbye'

Vi oplever ofte kriminalitet og forbrydelser i verdenen, hvor mysteriet om, hvem der er den skyldige aldrig bliver opklaret eller, at den forkerte person bliver dømt. Dette har og er stadig en stor del af kulturen, hvilket har været med til at skabe en urolighed i samfundet og dets grundvold. Uskyldige mennesker bliver dømt skyldige på baggrund af, at de ligner en person eller uskyldige prøver at dække over en vis person for at redde dem. Der ses også uskyldige som mener, at de skal straffes for noget i de har gjort tidligere i deres liv og det nu er blevet tid til at de skal betale for deres synder. I ”Præsten i Vejlbye” der er skrevet af Steen Steensen Blicher, ses netop nogle af disse tematikker. ”Præsten i Vejlbye” er et af de første eksempler, vi i Danmark har på en krimihistorie. Krimigenren har udviklet sig til at være en del af vores kulturs bedst sælgende historier, grundet kriminalitet og forbrydelser har vist sig at være danskernes favorit læsestof.

”Præsten i Vejlbye” omhandler præsten, Søren Qvist, som lader sit temperament løbe af med sig og myrder derfor tjenestekarlen, Niels Bruus, med en spade. Niels’ bror Morten Bruus, anklager præsten for at have myrdet hans bror og begravet ham i haven, eftersom han havde hørt præsten skælde Niels ud og derefter hørt lyden af flere munddask. Jens Larsen forklarede, at han var på vej hjem en sen aften, hvor han havde hørt lyden af en der gravede, og han besluttede sig derfor for at se, hvem der kunne finde på at lave sådan noget på sådan en tid. Her så han præsten stå i sin sloprok og bomulds nathue på hovedet. Udpigen havde også udtalt, at hun samme nat set præsten stå i sin sloprok og nathue grave i haven midt om natten. Efter disse anklager blev de nødsaget til at grave i præstens idylliske have, hvor liget af Niels Bruus pludselig var til at se. Erik Sørensen, byens nyudnævnte herrefoged, som er forlovet med præstens datter, Mette Qvist, havde intet at skulle have sagt og følte sig tvunget til at dømme præsten for mordet på Niels Bruus og dermed dødsdømme ham, efter grove betænkeligheder. På samme dag som henrettelsen finder sted, stopper Mette Qvistintet forholdet med Erik Sørensen, og deres forelskelse ender fortvivlende og ulykkeligt. 21 år efter henrettelsen havde fundet sted, dukker den ellers myrdede tjenestekarl Niels Bruus op. Niels Bruus møder Præsten i Aalsøe og en bedragende handling mod præsten, Søren Qvist, afsløres. Morten Bruus som nu var gået bort, havde spillet en stor rolle i handlingen.