Henrik Pontoppidans 'Isbjørnen', analyse

Romanen er et portræt af en præst, kaldet Thorkild. Vi følger denne hovedperson gennem en udvikling og bliver vist hvordan noget kan tage en uventet drejning. Det gøres klart helt fra starten af Thorkilds fødsel at han ikke høre til her i livet. Han er blevet mobbet og folk synes han var ubrugelig. Thorkild bliver beskrevet som en ”bjørn” pga. hans højde og udseende, men også som en stille dreng, der altid gør hvad andre siger. Han er grov i munden og gør grin af folk. Han er dovn og hans udsende beskrives at have store luerøde ansigt, snehvide filtrede skæg, hvor der skjuler sig madrester og snustobak. Han går i det samme slidte tøj året rundt og har surt stinkende transtøvler. Hans aftensmad består af fedt og søbekål.Skrivestilen er både realistisk og naturalistisk, hvilket kan ses på den måde der bliver lagt meget stor vægt på naturen. der bliver beskrevet om Thorkilds miljø, det er når han er i sin præstebolig også kaldet ‘hulen’ hjemme i Danmark. Her kan man se hvordan hans bolig skiller sig ud fra andre præsteboliger og at han bor tomt og trist. Det er en udviklingsroman. Han starter med at være hjemme i Danmark, hvorefter han rejser til Grønland og så er han tilbage i Danmark igen hvilket for Thorkild ikke længere er hjemme.Romanens tre vigtige bipersoner er Rebekka, Epriam og Kappelaen Ruggård. Rebekka er 18 år gammel, og bliver kaldt ‘Solen’. Hun er lille, buttet og så har hun lidt skæve øjne. Hun er kone til Thorkild og datter af Ephriam. Rebekka har fået Thorkild til at føle sig værdsat og elsket. Det betyder rigtig meget for Thorkild og på den måde er det med til at udvikle ham.Thorkild blev ved et held præst. Der er ingen tvivl om at Thorkild ikke er lykkelig der hvor han er i Danmark. Han vælger at tage til Grønland hvor han så finder sin livskærlighed. Han bliver gift med Rebekka og de får børn. Menneskerne i Grønland så Thorkild som en anderledes og lidt skræmmende mand, men efterfølgende bliver Thorkild betragtet som en af deres egne. De andre præster i byen mener ikke han er en ‘rigtig’ præst, og derfor, er det ikke hos alle han bliver opfattet sådan. Det kan være fordi han har sit eget syn på biblen, hvilket ses i starten af romanen. Kappelaen Ruggård som er en af de vigtige bipersoner, besøger Thorkild og til besøget byder Thorkild ham noget alkohol, men Kappelaen nyder aldrig spirtus udenfor måltider Idet er Thorkild en smule provokerende og gør brug af ironi hvor der indgår øgenavne og spas. Midt i at Thorkild er provokende, fortæller kappelaen at under Thorkilds fravær, har der været bud fra hjulmand Povlsen, hvis fader ligger for døden. Kappelaen ender med at gå fra Thorkild og Thorkild lægger sig i sin stol og drikker de to glas alkohol. Det viser, at han ikke er en helt almindelig præst, og at Kappelaen er en kontrastperson hvilket vil sige at der er en stor forskel til Thorkild som præst. Thorkild var med til laksfangsten og han tog på jagt på højlandsisen. I kolonien holdt grønlænderne en fest når de havde fanget et godt bytte. Thorkild bød også ind med historier og lærte dem at skyde. Det ses i citatet: “og da folkene først havde mærket, af hvad spæk deres nye præst var skåret, havde det ikke varet længe, før de betragtede ham som en af deres egne.”side31. Desuden kalder de indfødte ham for ‘naturbørnenes fader”. Thorkild var ofte træt når han var vendt hjem fra sin forskellige udflugter. Han kunne til tider blive bange for synet af sig selv når han var kommet hjem fra at have flænset dyr, eller for sit udklippet skæg og hans dybe stemme. Thorkild begyndte at tør at træde frem og vise sig frem og være det han altid har ville være. Det viser at Thorkild har genskabt sig et liv i Grønland ikke alene som præst, men også som menneske i det hele taget. Thorkild går igennem en udvikling fra da han starter i Danmark, til da han er i Grønland, og tager tilbage til Danmark igen. Jo mere Thorkild opholdt sig i Grønland, og deltog i fællesskabet, blev han mere og mere betragtet som en af deres egne. En dag dør Rebecca og Thorkild beslutter at rejse tilbage til Danmark alene efter 40 år i Grønland. Da han kommer til Danmark, er folk meget opmærksom på ham. Han er ikke mere underlig og asocial. Der bliver snakket med Thorkild idet at folk synes det er spændende han fortæller historier om grønlænderne.