Set over en længere årrække er de fleste industrilandes produktion (BNP) gennem årene steget med 1-2 pct. i gennemsnit hvert år. Stigningen i produktionen skyldes flere forhold – bl.a. anvendes der flere maskiner og folk bliver dygtigere og dygtigere.
BNP stiger ikke regelmæssigt. Nogle gange stiger det rigtig meget, andre gange stiger det næsten ikke. Stigningen i BNP benyttes til at sige noget om et lands (eller flere landes) økonomiske udvikling:
Nedenstående retningslinjer gælder kun for rige industrialiserede lande – ikke for ulande.
Lavkonjunktur – økonomisk krise
BNP stiger med højst 1% årligt. Virksomhederne begynder at fyre folk, dvs. arbejdsløsheden stiger. De arbejdsløse har ikke råd til at købe så mange varer så importen falder også.
Stabil udvikling / trendvækst
BNP stiger med 1-2% årligt. Dvs. samfundsøkonomien udvikler sig stille og roligt uden de store udsving. Arbejdsløsheden er nogenlunde uændret.
I Danmark ligger den stabile vækst på omkring 1-1½ pct. i disse år, mens i andre lande er den på omkring 2 pct. – eksempelvis USA. Man bruger udtrykket trendvækst om den langsigtede, stabile BNP-vækst.
Højkonjunktur – økonomisk opsving
BNP stiger med over 2½% årligt. Den store stigning i produktionen betyder at virksomhederne ansætter flere folk, dvs. arbejdsløsheden falder. Når folk kommer i arbejde bruger de flere penge dvs. importen stiger, hvilket belaster landets betalingsbalance.
Det er gratis at oprette en konto