Aktivt Dødshjælp er et kontroversielt emne, et emne, jeg mener vi alle burde overveje i, både alene, og med andre personer. Det er et interessant emne at debattere, for det er både bredt, og der er mange forskellige meninger om selve emnet. Jeg synes selv det er ædelt, og min mening, jeg konkret kommer ind på senere, er reflekteret af et udsagn fra Marya Mannes. Hun forklarede, at:
”Aktiv dødshjælp er simpelthen en måde at dø på med ære, i et øjeblik hvor man ikke har nogen,”
Den beskrivelse synes jeg, helt bestemt, er spot on. Når man har det så elendigt, at man har brug for aktiv dødshjælp, har man ikke ligefrem ære. Man føler sig nede og vil have det overstået. Dog er det en ære selv at vælge at dø. Det er en luksus, der er svær at få.
Jeg vil gerne snakke om et aktuelt debatemne, nemlig: Skal Aktiv Dødshjælp legaliseres i Danmark, og hvor går grænsen? Skal man have adgang til aktiv dødshjælp, hvis man er svært deprimeret? Hvem skal bestemme om aktiv dødshjælp er nødvendigt. Jeg har reflekteret meget over dette emne, perspektiveret fra alles vinkler.
Fra Doktorens perspektiv, der skal være klar mentalt, personen skal nemlig dræbe et andet menneske, dog med en god grund. Kan man være stærk nok til at ende en anden persons liv? Klippe deres livsgarn over?
Det er gratis at oprette en konto