Endelig sover han. Jeg kan høre hans tunge vejrtrækninger gennem væggen. Smerten i kinden føles uendelig. En stikkende fornemmelse efter det sidste slag. Hvis bare du havde været her. Han var så kærlig og blid da du var her. Men ikke mere. Nu hober flaskerne sig op, og han er en anden. Jeg holder mig altid vågen. Vågen indtil lyden af den dybe fordrukne snorken. Så ved jeg, at jeg er fri. Fri fra de lyse timers skæld og smæld. Nu ved jeg, at jeg har nogle timer, inden det daglige mønster starter på ny.
Kigger ud af den store glasfacade. Ud over storbyen og de mange lysende prikker, forvrænget af dråberne på vinduet. Nattens mørke både frigør og fanger mig. Frigør mig fra dagens bekymringer og fanger mig i den evige pinsel af smerte. Min ryg glider ned af den kolde væg, tårerne presser på. Nattens festlarm får væggen til at vibrere. Jeg kan høre lyde ude i natten. Glade mennesker. Ikke fanget af sorgens lænker. Jeg trækker min slappe krop op fra gulvet. Kigger ud. Deres latter og glæde lyser nattens mørke op. Grinene minder mig om tiden før mørket. Før du forsvandt og tog lyset med dig.
Det er gratis at oprette en konto