”Hvad så Adam, hvad har du tænkt dig at gøre? Klamme perker svin! Smut hjem til det hul du kommer fra”. De stod og sparkede, slog, spyttede og råbte ad ham. Endelig kom der nogle andre fra asylcentret ud og fik drengene væk fra Adam, så han kunne rejse sig op fra den hårde asfalt. Han tog kurven med varerne og gik så derefter ind i køkkenet, hvor han lagde dem på bordet. Adam satte sig ned i lænestolen og spekulerede på, hvornår han mon kunne komme hjem til sit egen land og ikke være her i Danmark, hvor folk ikke kunne respektere ham for hans udeende og bagrund. Han tænkte tilbage på da han var hjemme i sit hjemland, og kunne være sammen men alle sine venner, der respekterede ham for den person han var. Alt den lykke han dengang havde, kunne forsvinde på bare en dag. Den dag ville han aldrig glemme.
Det er gratis at oprette en konto