Den australske veteran Leigh Adams kører onsdag sin sidste match i Danmark nogensinde, når Esbjerg møder Holsted.Den tidligere australske holdverdensmester er med vestjyderne i matchen onsdag på Korskro MotorCentrum, og her kan Esbjerg tage et skridt op i tabellen fra deres nuværende sjetteplads, når de møder Holsted, der ligger på fjerdepladsen, blot to point foran. I spidsen for onsdagens modstander står faktisk en esbjergenser, nemlig Niels Kristian Iversen, der skal forsøge at rejse sig efter lørdagens skuffelse ved GP Challange, hvor Iversen ikke formåede at kvalificere sig til næste års Grand Prix-serie.
Leigh Adams har haft en fantastisk karriere - en karriere som netop er beskrevet i bog-form i den netop udkomne "The Book". Denne biografi kan naturligvis købes i forbindelse med Leigh Adams afskedsløb i Danmark.
Den australske speedway-veteran Leigh Adams førte Esbjerg til sejr i sin sidste match på dansk grund
Den rutinerede australier scorede 17 point i Esbjergs sejr på 50-37 over de forsvarende mestre fra Holsted.
Der var dog ikke meget mesterhold over Holsted, hvor kun Ulrich Østergaard kørte som en mester og scorede 11+2 point for gæsterne - Østergaard var endvidere også den eneste kører, der formåede at tage point fra Leigh Adams.
På Esbjerg-holdet var pointene godt fordelt udover hele holdet, men især Jesper Kristiansen leverede en flot indsats og scorede 8+1 point som reserve for vestjyderne.
Det er gratis at oprette en konto