”Muldskud” er en novelle skrevet af den danske forfatter Henrik Pontoppidan (1857-1943) tilbage i 1889 under det moderne gennembrud. I denne periode skrev Pontoppidan mange samfundskritiske tekster, og som de fleste andre forfattere havde han fokus på det realistiske og på de samfundsmæssige problemer. Dette stod i kontrast til den foregående periode, romantikken, hvor alt blev beskrevet på en idyllisk og romantisk måde. Specielt denne novelle kritiserer netop romantikken, da den starter med at berette om et gammelt, velhavende ægtepar, som lever i deres eget lille paradis langt fra verdens larm og livets ubehageligheder. Dette får de lov til i nogle år, indtil de en morgen igen må se virkelighedens problemer i øjnene, da en vagabond hænger sig i deres paradishave.
Novellen indledes med at afbilde en smuk villa, halvt et slot, som fortælleren siger. Villaen er dog ubeboet, hvilket naturligvis vækker undren. Hvad kunne dog få nogen til at efterlade sådan et sted? Vi får at vide, at stedet for længe siden blev opført af et gammelt, velhavende ægtepar, som kun ønskede at leve i harmoni i deres eget lille paradis, langt fra verdens og livets skrækkeligheder. I mange år fik de da også lov at leve uforstyrrede og lykkelige med et par tjenestefolk, som ligeledes var aldrende, og derfor havde meget tilfælles med deres arbejdsgiver. Alt åndede idyl. De havde ingen børn, og havde heller aldrig ønsket sig det. I stedet havde de en lille, fed hund og gammel, grøn papegøje. Deres mål med livet havde altid været at være frie for bekymringer, og det var de nu.
Det er gratis at oprette en konto