I Muldskud bliver læseren præsenteret for en smuk og idyllisk villa, hvor der bor et ældre ægtepar. Ved første syn bliver man betaget af den smukke beskrivelse af villaen og den tilhørende have, som ægteparret har indrettet som deres eget lille, jordiske paradis. Men under den ellers så perfekte overflade lurer den omgivende verden og dermed problemerne, som ægteparret ellers så gerne vil undgå. Pludselig en dag kommer et af ægteparrets tjenestefolk løbende og fortæller, at der er sket en frygtelig ulykke. Manden er lidt konfus, for hvordan kan der ske ulykker, når de har gjort alt for at gardere sig mod problemerne? Ikke desto mindre har en vagabond, som dagen før stod uden for villaens port, hængt sig i deres have. Ikke nok med, at vagabonden har begået ”mørkets Gerning” (81), så har han samtidig valgt at hænge sig i træet lige ved ægteparrets yndlingslysthus – ”det japanesiske Lysthus” (17). Efter selvmordet prøver ægteparret at komme videre og glemme den uhyggelige episode, men det er som om vagabonden bliver ved med at hjemsøge dem, og de beslutter derfor for at drage ”bort for aldrig mere at gense stedet” (linie 85).
Personkarakteristik:
Jeg har i personkarakteristikken valgt også at fokusere lidt på forskellen mellem vagabonden og ægteparret.
Det er gratis at oprette en konto