I går aftes omkring klokken 8 kørte en 28-årig mand i en lysegrå Ford Focus direkte ind i et hus ved villakvarteret Lynæs der ligger ved Århus. Politiet har senere oplyst, at der ikke var nogen tilskadekomne under uheldet.
Efter en lang og brav kamp med oprydning fra gårdagens skader er familien Petersen, som bor i det hus der i går aftes omkring klokken 8 blev ramt af en bil, ved at komme på plads igen.
Og selvom det endnu ikke er hundrede procent fastslået, hvem der sad bag rattet på den lysegrå folkevogn, mener politiet og andre øjenvidner dog, at det var en 28-årig fra lokalområdet, der var den ansvarlige bilist.
Familien Petersen
Inde i det gule murstenshus, som var det hus der blev ramt, fortæller [NAVN B] og hans familie om deres oplevelser under og efter ulykken skete. ”Jeg tror, at klokken var omkring 8, da vi hørte et ordentlig brag lige ude foran vores hus,” begynder Jens. ”Min allerførste tanke var, om det var tordenvejr udenfor. For jeg havde da ikke lige regnet med, at det kunne være en bil, der var kørt ind i vores dejlige hus. Og det var faktisk først da ungerne begyndte at løbe rundt og råbe, at der var en bil, der stod halvt ind gennem vores store vindue, at det gik op for mig, hvad der var sket.”