Konkurrencegenet har drevet mennesket fra starten af urtiden. Dengang handlede det om at være den hurtigste og stærkeste, fordi dengang var det den bedste, som overlevede. I dag udnytter mennesker deres konkurrencegen igennem blandt andet sport. Vi beviser vores værd og rangerer os efter vindende og tabte kampe. Entusiasmen er høj, både blandt spillere og fans. Nogle mennesker viger endda deres liv til et hold, og holdet bliver en del af deres personlighed. Men er der en grænse? Kan entusiasmen nogensinde blive for meget, eller har den ingen ende? Det spørgsmål udsættes fodbolddommeren for i John Bang Jensens novelle Århus-Feyenoord fra novellesamlingen Boks, 2002. Nærværende tekst analyserer og fortolker Århus-Feyenoord med henblik på at belyse dilemmaet om overdreven entusiasme og forstå, hvordan mennesket griber situationer an, hvor man skal være den, som aktivt sætter en stopper for mange menneskers glæde.
Århus fodboldhold spiller en kamp mod det hollandske fodboldhold, Feyenoord, på Århus stadion. Kampen er forrygende, der ryger mål ind til højre og venstre. Mål scoringen ender med at være helt absurd til sidst. Spillerne spiller med helt overnaturlige evner, hvilket får dommeren til at undre sig. Fansene og spillerne er så vilde og entusiastiske, at det er helt skræmmende for dommeren. Han begynder, at tvivle på om han tør at fløjte til halvleg og slutte kampen til sidst. Dommeren ender til sidst med at gå fra stadionet, da han ikke vil ødelægge kampen for spillerne og fansene ved at fløjte den forbi. Titlen refererer til kampen mod Århus og Feyenoord, som foregår i novellen.
Det er gratis at oprette en konto