Jeg sidder i en situation, hvor en af mine gode kammerater er kommet ud i et større stofmisbrug her på det seneste. Jeg synes ikke, at han fortjener livet på bunden, og jeg tænker det er på tide nu, at jeg endelig prøver at finde hjælp. Jeg har efterhånden prøvet at tale ham fra det flere gange, men det har ingen effekt på ham. Vi er nu også begyndt at glide fra hinanden, fordi hans omgangskreds er blevet fyldt med flere misbrugere. Men han var stadig en af mine bedste venner, og han skal ud af det miljø.
Han startede tilbage i slut 8. klasse med at ryge hash i smug et par gange om ugen, og en gang imellem tog han en ecstasy-pille. Nu her tre år efter går vi begge i 2.g på gymnasiet, og hans misbrug er stukket helt af. Han tager kokain en gang om dagen hvis ikke flere. Han møder meget tit ikke til timerne, og jeg tror, lærerne er ved at få en lille mistanke om, at det ikke bare er cigaretter, han ryger. Hans forældre har ingen ide om, hvad han går og laver. Det eneste de ved er, at han fester helt vildt. Jeg er ret sikker på, at han også, på grund af hans omgangskreds, er begyndt på kriminalitet.
Det er gratis at oprette en konto