Erik, er i bogen omkring 14 år ved dens begyndelse og 17 år ved slutningen. Han har lyst hår, blå øjne og har en meget ”atletisk” kropsbygning. På hans hænder er der utallige små ar efter utallige slåskampe, hvilket bliver kommenteret flere gange i bogen (”Han så på sine hænder. Hvis man betragtede hænderne på nært hold så kunne man opdage små hvide mærker hér og der, mest efter fortænder.”). Erik er meget sportslig og kan uden problemer vinde de discipliner han stiller op i til diverse konkurrencer på Stjärnsberg. Det gør ham hadet af gymnasieeleverne, der ifølge kammeratopdragelsen altid skal vinde over mellemskoleeleverne. Erik er ikke naturligt voldelig. Via sin fars brutale mishandlinger af ham, har han fået et enormt kendskab til hvordan man bruger vold og psykisk terror. Et eksempel er da han står oppe i Firkanten med hans to modstandere og fortæller dem hvad han vil gøre ved dem, af voldelige ting. Det gør han for at skræmme dem og for at gøre dem nervøse, så de er mindre kampdygtige. Eriks kendskab til psykisk terror er enormt, da han igennem sin barndom har brugt det til at opretholde sin titel som bandeleder i statsskolen Han har også lært, hvordan han kan bruge had til at gøre sig delvis fri af smerte, for at kunne forblive nogenlunde rolig under faderens straffe. Dette udvikler han yderligere på Stjärnsberg, hvor han bl.a. provokere sin mest hadede fjende på kostskolen, Rådets leder, Silverhielm, til at slå ham.
Det er gratis at oprette en konto