Jeg tænker at bogens hovedtema er betydning, da det er bogens omdrejningspunkt. Hele klassen stræber efter at finde betydningen med livet men så snart de er ved at have fat i noget ødelægger Pierre Anthon det. Jeg tænker også at når man læser det som Pierre Anthon siger bliver man også selv lidt irriteret. Vi er jo ikke i stand til at modbevise ham. Fordi på en måde har han jo ret. Det er lidt ligesom at tabe en diskussion. Det er en meget irriterende følelse.
Jeg tænker også at et af temaerne kunne være gruppepres. Klassen presser hinanden mere og mere i forhold til dyngen af betydning og hvad man skal lægge op på den. Igennem hele bogen har klassen faktisk ikke lyst til at ofre de ting de kommer med, men bliver presset til det. Det startede med at Dennis lagde nogle bøger han holdt meget af op på dyngen. Men det bliver værre og værre. Det går op for klassen at dyngen ikke rigtig betyder noget for dem. Det ender bl.a. med at Jan-Johan får skåret fingeren af.
Synsvinkel + persongalleri af Agnes –
Bogen er skrevet i en førsteperson-fortæller/jeg-fortæller. Agnes er med i handlingen og det er hende der fortæller historien ud fra hendes vinkel. Vi ved kun det Agnes ved, og vi ser kun det Agnes ser. Eksempel: ‘‘Jeg turde hverken se eller lukke øjnene og stirrede stift på Jan-Johan som var han det eneste billede jeg turde tillade på min nethinde’’. S. 55, linje 25-27.
Det er gratis at oprette en konto