Tove Ditlevsen har skrevet et digt om døden og sin selvmordstanker. Der hedder Vinternat. Hun bruger vinteren som et billede på døden. Hun bruger rigtigt mange billeder og besjælinger gennem sit digt. Og dem kommer jeg nærmere på. Digtet hører hjemme i fordybelsesområdet sorg, som vi har arbejdet med.
Jeg vil starte med at læse digtet op
Så vil jeg tage jer igennem hver strofe og analysere teksten
Og til sidst vil jeg gennemgå lyrikcirklen, dvs. digtets form, sprog osv.
1.strofe
Her fortæller, hun at hun gerne vil dø på en smuk vinternat. Hun bruger vinterlandskabet som et billede på døden, og for hende er døden smuk og ren: når hun siger
”Og den hvide jord der hviler kold og smuk”
Hun bruger også stilheden til at beskrive døden, fordi når man er død er alt stille:
”hvor den blide sne er tavs som stjernefnug”
2.strofe
I 2. strofe forstår jeg det som at hun åben overfor døden:
”når jeg er så lydhør som i denne nat”(lydhør overfor døden)
men mærker også livet når hun siger:
”Jordens store hjerte slår”
Her symboliserer jorden, LIVET.
Hun ligger og tænker på det skønne liv som kun kan være den drøm for hende, men aldrig kan blive til virkelighed:
Det er gratis at oprette en konto