Jeg vil her i følgende digtanalyse komme ind på hvordan analysen, fortolkning og perspektivering spiller en rolle i digtet. Hvor den er skrevet af Holger Drachmann i 1876. Den er blandt en samling fra hans digtsamling der hedder ”Ranker og roser”. Derved var på det tidspunkt det helt store punkt. Holger Drachmann er sammen med Herman bang og mange andre skriver der i det mordene gennembrud blandt mange store navne som skrev digte samt historie og noveller. Digtet er rent konkret som en sangtekst der beskriver en handling om Per og Hans som er til det her bal. Som forgår i det her præstevænget. Der er fryd og meget glæde. De vil gerne ligesom invitere pigerne til en dans. Sammentidligt bliver der beskrevet hvordan man ikke skal lade per komme for nær og Hans et kys. De ender dog med at danse sammen hvor i slutningen bliver der beskrevet at morgen stod op og så gik der to men den ene var bedrøvet som betyder at være ked af det.
Digtet er blevet skrevet i vers og strofer. Hvor man kan se på rimene at nogen af dem ender som krydsrim som efter hver strofe. ”Bind dit skørt og flet dit haar”, ”I præstevænget dansen gaar”. (L.11-13). Ellers er der andre steder i teksten hvor man kan finde. Som i andensidste strofe der er der par rim. ”Vi svinger jer, ret” ”Som var I var så let” (L.30-31). Med alle de her rim som er med i digtet, så inkludere det i alt 4 strofer. Hvor så ”Bind dit skørt…” strofen inkluderes under hver strofe som samtidigt gør at der i sidste ende har i alt 8 strofer i alt samlet set. Man siger at der er cirka 8 vers pr. strofe. Så det passer sammen med et eksempel krydsrim. Det gør også at det ligesom en sang som der kan synges med på. Digtet er et episk digt. Hvor der ses i introduktionen, så er digtet ret kort og beskriver fra en aften til morgen gry. Da det er ligesom en mindre historie. Retter sagt et mindre forløb som forgår på det her præstevænget som vi får at vide. Sådan bliver digtet hele vejen igennem fortalt og beskrevet som en 3 person. Det får vi at vide i første strofe ”Jeg spiller for en, Jeg spiller for To. Jeg spiller for hver alle”(L9-10). Altså en person som sidder på ydre kanten hvor man kan tænke sig frem til at det er personen der spiller på et instrument til musikken. Altså billedsprog igen. Hvorledes de andre så hygger og danser. Oven i det så har personen en ydre synsvinkel på den korte fortælling. ”Saa lunt han lo” (L.17). Hvor der bliver beskrevet at han ligesom kan ses på den ene af hovedpersonener. Derved har fortælleren kun mulighed for at forstå ude fra handlinger som de gør i digtet. Noget der også underbygger at personen som sidder og spiller på en violin. Det er en ældre person som har prøvet det før. Han har prøvet mange gange før at spille til sådan et næsten kaldet bal. Fortællerens stemme taler udad til os som læser. Den fortæller os hvordan handlingen udstrækker sig. Handlingen forgår jo på den i et præstevænge som kan forstås som et sted man tager hen for at danse eller have en god tid sammen med andre mennesker. Næsten et forsamlingshus. Det forgår ude på landet et sted ”Og gik mod den grønne skov” (L. 2) Det beskriver os med billedsprog hvordan det ligger tæt op med en skov samt bliver der sagt ”Saa gaar vi skoven to og to” (L. 33). Miljøet spiller også en rolle i forhold til handlingen. Det kunne jo være Holger Drachmann selv var da han skrev digtet. Som der bliver beskrevet i det tidligere vers. Oven i det så lægger digtet også op til at det forgår i den tids periode hvor digtet er skrevet omkring år 1876. I digtet kan der findes forskellige virkemidler som er med til at udbyde og beskriver hvordan historien udfolder sig. Det kan der ses på billede sproget samt. Fortæller siger ”Hej, piger smaa” ”En dans skal i faa” (L. 3-4). Som et virkemiddel som indeholder en talemåde hvor rim også er inkluderet. Så beskriver det en situation på meget få ord. Da digtet er skrevet tilbage i 1876, så gør det også man oplever at der bliver brugt gammeldags sprog. ”Men da var den ene blevet bedrøvet” (L 44.) Bedrøvet er ikke noget man bruger i det nyere sprog. Digtet kan fortolkes på mange måder. Når man læser det, bliver man hurtigt introduceret til Per og Hans som har det her venskab. Samt så bliver der også beskrevet ”I piger kær”, ”Vi danser med jer” (L. 27-28) Det beskriver hvordan de har den her kærlighed over for de her kære piger. Det gør også at man oplever at Holger han har et budskab i historien næsten en kærligheds historie over for pigerne. At de ligesom gerne vil invitere dem til dans.
Det er gratis at oprette en konto