Digtet er episk, fordi det fortæller en historie. Der er heller ingen flashforward eller flashbacks, dvs. at historien er kronologisk opbygget. Historien foregår hen over en aften, men man ved dog ikke, hvem og hvornår strofe 11 fortælles.
Der er mange tillægsord fx ”Flodens mudrede Vande”, ”De mumle dæmpet”.
Digtet er delt op i 11 strofer med 8 vers, som har enderim: ab, ab, cc og dd. Det er dog ikke altid, at b’erne rimer fx i strofe 9 og 11.
Holger Drachmann:
Digtet er skrevet af den danske forfatter Holger Drachmann i 1871. Holger Drachmann blev født i København 1846. Han fik sin studentereksamen i 1864, og samme år blev han uddannet som kunstmaler. I foråret 1872 fik han sin litterære debut med værket ”Med Kul og Kridt Skitser”. Samme år udgav han sin digtsamling ”Digte”, hvor han gav udtryk for en del politiske holdninger og meninger. Holger Drachmann var en af foregangsmændene bag det moderne gennembrud. Han døde i Hornbæk i 1908, men er begravet i Skagen.
Kort resumé af digtet:
En aften, i en havneby tæt ved Nordsøen, sidder nogle engelske arbejdere omkring et kulbål. Det ulmer af uro, og en mand rejser sig. Nu skal I kæmpe, og nu skal I vågne op, gør manden de andre arbejdere opmærksomme på. Han spørger, hvorfor de vil slide og først få løn efter døden. Præsten tager arbejdernes sidste penge og Vorherre i himlen betaler, giver manden udtryk for. De er mænd, og de skal ikke lade sig undertrykke. Han holder op med at tale, men bliver derefter revet med ind på en knejpe. Der står han på bordet og taler, men så rydder politiet knejpen. Er det kommunens dekret over byen, spørger manden til sidst.
Det er gratis at oprette en konto