Arbejderklassens vilkår i Det Moderne Gennembrud

Romantikkens idealisme blev i perioden mellem 1870-1890 udskiftet med en spirende realisme. Det moderne gennembrud, som perioden kaldes, påvirkede litteraturen, grundet der blev indtaget en mere realistiske og naturalistisk synvinkel, og her blev problemer blevet sat under debat, som i denne tid var køn, klasse og kirke.

Før i tiden drømte og troede folket på en anden, mere virkelig verden, dog ændrede perioden dette syn. Det nye, monistiske verdenssyn ønskede at slå fast, at der kun findes én verden, som kunne måles, beskrives og analyseres. Dette livssyn var en konsekvens af den nye voksende natruralisme. Naturalismeperioden havde begivenheder og perspektiver, der rystede datidens folk. Videnskabsmanden, Charles Darwin og filosoffen Friedrich Nietzsche var nogle af dem, som satte samtidens forståelse under debat. Perioden byd ikke kun på naturvidenskabelige ændringer, men også erhvervsmæssige. Industrialisering slår igennem i slutning af 1800-tallet, hvilket resulteret i stærk urbaniseringen. Grundet urbaniseringen, blev der skabt en stor arbejderklasse, som levede i fattigdom og med dårlige vilkår. Den social ulighed og uretfærdige samfund blev sat under debat, da arbejderne fandt dette urimeligt.