Hvorfor er der egentlig ikke flere voksne? Undskyld, jeg omformulerer mig, hvorfor er der ikke udelukkende voksne til stede?
Det her emne berører absolut mere voksne mennesker, end det berører os børn.
Jeg hedder [NAVN A]. Jeg er ikke mere end 13 år gammel, og alligevel står jeg her og snakker om klimaet, som jeg helt sikkert synes, at voksne selv burde gøre.
Jeg synes voksne i deres hverdag, går alt for lidt op i klimaet. Jeg synes at I, i de seneste årtier, er begyndt at tænke mere på jer selv, og jeres egne personlige behov, end I tænker på de fremtidige generationers behov.
Dog synes jeg ikke, at det er hovedproblemet.
Hovedproblemet er, at de lægger ansvaret over på os unge.
Jeg ved ikke hvor ofte, jeg har hørt sætninger som “jeg hænger bare fast i de gamle vaner” eller “jeg lever alligevel ikke til den tid”.
Jeg er 13 år. Hvad havde I tænkt jer, jeg eventuelt kunne gøre som 13-årig?
Tage cyklen i stedet for bilen til skole?
Bruge affaldssorteringen i min skuffe, som jeg her den anden dag kørte ud i IKEA og købte, og derefter kørte hjem og installerede?
Eller måske burde jeg lade være med at købe flybilletter, og rejse til Asien så ofte som jeg gør?
Det er gratis at oprette en konto