Vi lever i en tidsalder, hvor politik splitter folket mere end nogensinde. Hvis vi tænder for tv’et, kører der tragedie efter tragedie på 1’eren hele dagen lang. Det kan være svært at sluge alt den information hver dag. Overskrifter som Endnu en sort mand offer for politibrutalitet, eller Forsker: Global opvarmning slår os ihjel! er blevet hverdag. Jeg fanger ofte mig selv i at scrolle op og ned ad instagram mens tv-avisen kører i baggrunden. Jeg ved godt at jeg bør høre efter - bekymre mig endda, men jeg udsalgshopper i stedet og venter på at aftenshowet begynder. Det minder mig lidt om et citat af diktatoren, Joseph Stalin,
“Én mands død er en tragedie. Millioner af mænds død er en statistik”. Selvom at jeg helst vil erklære mig uenig i sådan en påstand, så er det nok i virkeligheden også sådan jeg selv har det.
Hvad skal der til før jeg forstår alvoren? Skal jeg selv stå med det ene ben i graven, før nok er nok? Og gør vi ikke alle det i forvejen? Hvorfor er vi så mange der ikke gør noget?
Jeg tror langt de fleste ønsker at leve i fred og harmoni med jorden og hinanden, men der skal jo lidt mere til end at ‘ønske’, hvis det skal blive en realitet.
Det er gratis at oprette en konto